Opbakningen fra befolkningen såvel som fra politikerne er der. I en ny undersøgelse om højskolernes omdømme er der i befolkningen bred enighed om, at højskolerne har stor betydning for både kursister og samfund, og at man fortsat skal støtte højskolerne.

Undersøgelsen placerer højskolernes omdømme på en fjerdeplads ud af 40 analyserede offentlige organisationer - med kun Højesteret, Ombudsmanden og Folketingets Ombudsmand over sig. Som højskoleforstander er jeg både stolt og glad, men også frustreret. I 2010 blev højskolerne frataget et betragteligt beløb, der kan få betydning for ikke blot højskolerne og deres elever, men hele samfundet.

Derfor mener jeg, det er på tide at se på højskolernes rolle i forhold til de unges videreuddannelse, som vi desværre hører om, har set bedre dage.

En farlig udvikling

Med et frafald på over halvdelen på de erhvervsfaglige uddannelser taber vi både unge individer samt arbejdskraft på gulvet. En farlig udvikling, som DI for nyligt har anfægtet med henblik på at råbe regeringen op og tage ansvar - for de unge mennesker, og for samfundet generelt. Her er det, højskolerne kommer ind i billedet.

Chancen for at komme i gang med en uddannelse igen er 17 procent større, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold.

At højskolerne kvalificerer unge til uddannelse er min årelange erfaring som forstander, og det bekræftes nu i en effektanalyse fra august 2013 lavet af Lange Analyser. Her vurderes det, at chancen for at komme i gang med en uddannelse igen er 17 procent større, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold.

For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønnes et højskoleophold at øge chancen med hele 25 - 30 procent for at vende tilbage til uddannelse. På Egå Ungdomshøjskole, hvor jeg selv er forstander, er antallet af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse efter endt højskoleophold fordoblet fra 2010 til 2012.

Når de unge mennesker tager på højskole, er de langt fra voksne, selvom dåbsattesten viser 18 år. De mangler ofte afklaring, selvtillid og bevidsthed om egne kompetencer og værd. Her er det højskolerne klargør dem til videre (ud)dannelse med fornyet energi, selvtillid og den uundværlige motivation, som måske er den vigtigste faktor for at gennemføre en uddannelse.

Uforståelige besparelser

Trods befolkningens og regeringens store opbakning, ser det dog lige for tiden ikke helt lyserødt ud for højskolerne. I 2010 gennemførte regeringen en besparelse som en del af genopretningspakken, hvor ikke bare højskoler men også efterskoler og de frie fagskoler blev skåret i budgetterne. Siden er de to sidstnævnte blevet taget i nåde og besparelserne er blevet rullet tilbage.

Højskolerne står stadig i et limbo: vi har politikernes og folkets opbakning, og vores vigtige samfundsrolle er endnu engang blevet understreget. Men uden midler, hvordan skal vi så vedblive at udvikle os og skabe en positiv forskel for unge mennesker - for samfundets efterkommere?