Lad mig indlede med at indrømme en række fejl.
Punkt 1: Jeg formulerede mig lidt for klodset. Hensigten var ikke at fokusere på en "klimaløsning" for Københavns Kommune, men at understrege nogle indlysende almindeligheder, som jeg ikke finder klart udtrykt i nyheder og debat.
Punkt 2: Det vil i de fleste tilfælde være korrekt at sige, at afbrænding af nyproduceret biomasse ikke er CO2-neutralt. Hvorfor ikke? Fordi der bliver brugt brændstof under såning, gødskning og høst. Og fordi kunstgødning er produceret under forbrug af energi.
Punkt 3: Jeg burde have sagt noget klarere om, at en "klimaløsning" for Københavns Kommune alene var umulig. Jeg tror ikke, at selv en nulløsning er mulig. Jeg tvivler ikke på, at det vil være muligt at komme tæt på, men formentlig vil det ikke være praktisk at bruge Københavns Kommunes arealer til storstilet indsamling af CO2 fra atmosfæren.
Jeg glemte, at såning, gødskning og høst ikke foregår på magisk vis uden effekter.
Men lad os se specifikt på punkt 2. Rolf Czeskleba-Dupont hævder, at afbrænding af nyindhøstet biomasse ikke er CO2-neutral. Og han har ret. Jeg har til min ærgrelse opdaget, at jeg har begået en dum regnefejl. Det betyder, at mit CO2-regnskab er forkert. Jeg glemte, at såning, gødskning og høst ikke foregår på magisk vis uden effekter. Og det er forskelligt for forskellige former for biomasse, hvor meget CO2, der produceres som bieffekt af såning, gødskning og høst.
Kunstgødning
Hvis den afgrøde, vi taler om er halm, bliver der dog delvist kompenseret for min fejl, fordi halmen samproduceres med kornet. Når man sår kornet, så producerer landbrugsmaskinerne CO2. Og man spreder kunstgødning på marken. Denne kunstgødning er produceret under forbrug af energi og dermed formentlig også under produktion af CO2.
Transporten og spredningen af kunstgødningen må også formodes at være ledsaget af en vis produktion af CO2. Endelig skal korn og halm høstes og borttransporteres, hvilket også må formodes at være ledsaget af en vis produktion af CO2.
Vi kan ignorere produktionen af CO2 ved såningen. Den ville være der, hvadenten halmen blev udnyttet eller ej. Det samme gælder produktionen af CO2 ved fremstillingen, transporten og spredningen af kunstgødningen. Det hører til kornproduktionen og ikke til halmproduktionen.
Tilsvarende med høsten. Det meste af den CO2, der bliver produceret under høstarbejdet, hører under kornproduktionen og ikke halmproduktionen. Tilbage bliver der transporten af halmen til forbrændingsstedet. Denne produktion kan kun høre under halmproduktionen.
Transport
Problemet er ikke den direkte produktion af CO2 fra halmen, som jo blot er blevet opsamlet under væksten. Nej, problemet er produktionen af CO2 under transport af halmen fra produktionsstedet til forbrændingsstedet.
Jeg ved ikke, hvor tungt denne mængde CO2 vejer, men i hvert fald har vi vist, at afbrænding af biomasse i form af halm ikke er CO2-neutral. Regnestykket bliver et helt andet, hvis der bliver dyrket en afgrøde, som kun er beregnet på at blive brugt som biobrændstof. Så falder hele den ledsagende CO2-produktion på det producerede biobrændstof.
Relevante indlæg: 1. Rolf Czeskleba-Dupont: Lad os få et alternativt CO2-regnskab, Arbejderen 7. juli. 2. Terkild Marker: Klimapolitisk ansvarlighed. Arbejderen, 17. august. 3. Rolf Czeskleba-Dupont: Klimapolitisk ansvarsforskydning. Arbejderen 26 august. 4.Tom Nielsen: Er biomasse CO2-neutralt? Arbejderen 1 september.
Hermed anser redaktionen denne debat om CO2-regnskabet for afsluttet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278