I løbet af sommerferien har vi kunnet læse, at mennesker med handicap eller med sygdom er blevet "erklæret egnet til ressourceforløb eller arbejdsprøvning", selvom de kun har meget lidt arbejdsevne tilbage eller har en arbejdsevne på lig nul.

Lad mig give to eksempler: Den 23. juli skriver TV2 Fyn om gigtpatienten Charlotte Poffler, som har skullet stille sig til rådighed i ressourceforløb, selvom hun reelt set kan arbejde 18 minutter om ugen, og hun skulle have en seng til rådighed på arbejdspladsen.

Mennesker med handicap skal ikke jages af myndighederne, så de bliver mere syge og deres handicap bliver forværret. 

"Og det er til trods for, at speciallægeerklæringer viser, at jeg er syg og har ondt", siger hun. TV2 Fyn skriver om Charlotte: "Allerede tilbage i 2013 var hun i et 15 ugers langt jobafklaringsforløb, hvor konklusionen fra kommunen lød, at hun kunne arbejde to gange 30 minutter om ugen med en arbejdseffektivitet på 30 procent."

På Information.dk den 6. august kan man læse om Carol Rask, som er sygemeldt og næsten blind. Hun fik at vide, at hun skulle i arbejdsprøvning i en brugs.

Ved hjælp af en særlig zoomfunktion, som Carols computer nu er blevet udstyret med af Vordingborg Synscentral, kan hun med nød og næppe læse begrundelsen i det afslag på førtidspension, Næstved Kommune har sendt til hende i marts: "Vi vurderer, at din arbejdsevne ikke var væsentligt og varigt nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv på det tidspunkt, hvor du søgte om førtidspension, og at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne kan blive forbedret eller optrænet." Og det er selvom Carols sagsbehandler har vurderet arbejdsevnen til at være lig nul.

Jeg synes det er okay, at mennesker med handicap eller med sygdom skal hjælpes, så de kan blive selvforsørgende. Men de skal ikke jages af myndighederne, så de bliver mere syge og deres handicap bliver forværret. Og begge personer i de to ovennævnte historier har efterfølgende fået det værre, fordi de er blevet jagtet af deres kommuner.

Vi kan ikke være bekendt, at mennesker, som ikke har nogen arbejdsevne tilbage, skal jages, fordi der er huller i førtids- og fleksjobreformen fra 2013. Og det er der, når to kommuner nægter førtidspension til personer, som mere eller mindre har en arbejdsevne på nul.

Så embedsfolk og andre, som bestemmer, hvem der skal på førtidspension: Hjælp de mennesker, som kan hjælpes og jag ikke mennesker, som ikke kan hjælpes. Det vil både gavne samfundet og det enkelte menneske.