Hvad er et rummeligt arbejdsmarked? Rummelighed er ikke noget uforanderligt begreb. Det så vi, da de nye fleksjobregler trådte i kraft 1. januar i år, og begrebet fik en ny, forsimplet betydning.

Med de nye regler blev ethvert bånd til grundlæggende danske handicappolitiske principper om lige muligheder kappet, og fra at være en arbejdsmarkedsordning, som alle de nordiske lande valfartede hertil for at lære af, er ordningen nu blevet til en trangsbestemt social ydelse målrettet mennesker med den mindste arbejdsevne.

Glemt er det oprindelige formål, der var at sikre, at personer med en nedsat arbejdsevne kunne bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og et forsørgelsesgrundlag på nogenlunde lige vilkår med deres raske kolleger.

En succeshistorie slutter

Fleksjobberen er nu i stedet gjort til et "socialt tilfælde" og fleksjobordningen til en social ordning, hvis væsentligste mål er at give fleksjobberen noget at leve for, og ikke noget at leve af.

For nu at genbruge noget af den retorik, beskæftigelsesministeren brugte i sit forsøg på at sælge reformen som en redningsaktion og dække over de betydelige forringelser af indkomsten, den vil medføre for den tidligere målgruppe for ordningen, og som vil forfølge dem ind i alderdommen i form af væsentligt forringede pensionsopsparingsmuligheder. Et nyt B-hold er skabt.

Med de nye regler blev ethvert bånd til grundlæggende danske handicappolitiske principper om lige muligheder kappet.

Den gamle fleksjobordning var fra dag et en tordnende succes blandt mennesker med sclerose, der med et slag gjorde det muligt for dem at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Straks efter ordningens indførelse i 1998 kunne vi i vores statistikker aflæse succesen i et drastisk fald i antallet af førtidspensionister blandt vores medlemmer, som typisk får diagnosen i de unge år lige før eller efter endt uddannelse.

Det er klart, at de sidste 10-15 års forbedrede medicinske muligheder for at holde sygdommens symptomer i ave også er en medvirkende årsag, men det kan ikke betones nok, hvor afgørende muligheden for fleksible arbejdsforhold tilpasset den enkelte har været.

Grundlaget for den nye ordning

Den nye ordning synes eksklusivt designet til én bestemt målgruppe, nemlig unge - det vil sige under 40 år i beskæftigelsesministerens terminologi - med såkaldt komplekse problemstillinger.

Det vil typisk sige mennesker med en mangeårig anciennitet i kontanthjælpssystemet, der på grund af psykiske problemer har en meget lille evne til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er al ære værd og på høje tid, at der endelig kommer et særskilt fokus på disse unge. Men det er og bliver dybt kritisabelt og uambitiøst, at reformen af en ordning, der vedrører så mange andre grupper, nedsmeltes til kun at tage højde for denne ene gruppe og i påstået solidaritet med denne ene gruppe rask væk giver køb på væsentlige handicappolitiske principper og forringer vilkårene for den oprindelige målgruppe.

Oprindeligt var målgruppen nemlig mennesker med en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, det vil sige mennesker med et handicap, der per definition gør, at de aldrig vil kunne forbedre deres arbejdsevne, ligegyldigt hvor mange incitamenter regeringen har indlagt i den nye ordning til at arbejde mere.

Eksisterer det rummelige arbejdsmarked? Det spørgsmål vil blive debatteret af politikere og eksperter på Folkemødet på Bornholm, hvor Scleroseforeningen også er inviteret til at fortælle om sine erfaringer.