Spørgsmålet stilles konstant og for det meste når de dårligst stillede endnu engang skal reformbespares nogle hundrede millioner eller måske en hel milliard.

Ville den økonomiske overklasse sætte tempoet op, hvis man hævede topskatten og gjorde dem en smule fattigere?

Løsningen hedder mere nedslidning i form af arbejdere, som skal effektiviseres og holdes i gang flere år på arbejdsmarkedet, i hvert fald ifølge mange hårdtarbejdende politikere.

Hvad er fakta egentlig? Tager man de sidste 10 år, er Danmarks bruttonationalprodukt (BPN) steget med cirka 20 procent fra 1.600 milliarder til 2.000 milliarder kroner. Hvad har det med sagen at gøre? 

Når BPN er steget med 20 procent er er statens årlige forbrug også steget med cirka 20 procent i den samme periode, og det burde almindelige arbejderes løn også være, hvis den økonomiske lighed i vores samfund skulle være uændret. 

Her ville mange nok også gerne vide, hvorfor det har været nødvendigt at skære i de fleste sociale ydelser, blot for at det skal kunne betale sig at arbejde? Er disse ydelser mon steget mere end 20 procent på 10 år, eller er den stramme og ifølge de fleste politikere, nødvendige økonomiske politik, en skjult håndsrækning til Danmarks økonomiske elite?

Kunne man forestille sig, at den økonomiske overklasse - på samme måde som kontanthjælpsmodtageren - ville sætte tempoet op, hvis man hævede topskatten og gjorde dem en smule fattigere?

Til vore demokratisk valgte politikere vil spørgsmålet derfor være: Er det ikke bedre at have råd til alle end at have råd i samfundet?

Med venlig hilsen