Langt de fleste politikere på Christiansborg er tilhængere af flere og større motorveje, samt øgede hastigheder. Samtidig omfavner de de unge i deres skolestrejke for klimaet. Den havde i sidste uge udfoldet sig i hele verden, også i Danmark.
Motorveje er miljødræbere. De høje hastigheder, hyppige accelerationer og overhalinger er stærkt forurenende og bør forbydes. Vejene bør udformes således, at der opnås en ensartet hastighed, omkring de 80 kilometer i timen. Det er for langt de fleste person- og varebiler mindst forurenende.
Alle bilmotorer har et omdrejningstal, hvor de forbrænder og udnytter brændstoffet mest økonomisk og rent. Det ligger omkring de 80 kilometer i timen, hvilket også formindsker støjen fra trafikken kraftigt.
80 kilometer i timen er for langt de fleste person- og varebiler mindst forurenende.
Ved denne hastighed vil bilisterne få mere tid til at overvåge den øvrige trafik og til at reagere ved utilsigtede bevægelser på vejen.
Særligt på hjemturen om eftermiddagen er de trætte efter en hård dags arbejde og har brug for netop den mere tid for at sikre, at både de og deres medtrafikanter kommer helt hjem til kaffen og de ventende familier.
Klimaet er afhængigt af, at vi opfører os fornuftigt, både i trafikken og i den øvrige hverdag.
Både vaskemaskinen og opvaskemaskinen kan uden problemer køre, imedens vi sover. Affaldet, vi skaber, kan afleveres i de rigtige affaldsbøtter. Både det vi skaber hjemme, og det vi kan tage med hjem for sortering, i stedet for at smide det på gaden.
Tøjet og elektronikken (mobiltelefonen, smartphones) i hjemmet bør ikke skiftes efter mode og reklame, men efter et reelt behov.
Det er ikke kun politikernes ansvar, at vi handler rigtigt, selv om de helt ansvarsløst lover os det, mange ønsker. Men det skal vi ikke have, hvis vi vil sikre vore børn og børnebørn en fremtidig verden, de kan leve i.
Politikerne tænker kun frem til valgdagen - vi som borgere og vælgere skal tænke flere generationer frem.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278