Den 17. oktober var det den danske hjemløsedag og den internationale fattigdomsdag. Det blev markeret flere steder i landet. I Aarhus blev der uddelt gratis suppe foran banegården, og der var rundvisning i et værested for at vise, at der desværre er en del hjemløse og fattige i byen.
Samme dag offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en rapport om, hvorvidt førtidspension er til gavn for folk eller ej - med titlen "Hvilken forskel gør tilkendelse af førtidspension?".
Desværre har den nuværende regering nået at lave en del såkaldte "velfærdsreformer" for at få flere, som har nedsat arbejdsevne, ud på arbejdsmarkedet
Og som der blandt andet står i rapporten: "Førtidspension bidrager i sig selv ikke – som det ellers ofte har været hævdet – til at forringe modtagerens helbred. For personen, der har været i job, bliver syg og uarbejdsdygtig, og hvor en førtidspension kan være en løsning, finder vi, at tilkendelsen af førtidspension virker positivt på helbredet målt på denne måde på to års sigt og ikke har negativ indflydelse på fem års sigt.
Førtidspensionen gavner helbredet
For personen længere fra arbejdsmarkedet ser det endog ud til, at en førtidspension virker gavnligt på helbredet, målt på de måder, som vi benytter. Det er bemærkelsesværdigt, at en førtidspension har betydelig større positiv effekt på helbredet for de personer, der kommer fra kontanthjælp sammenlignet med de personer, der kommer fra sygedagpenge."
Desværre har den nuværende regering nået at lave en del såkaldte "velfærdsreformer" for at få flere, som har nedsat arbejdsevne, ud på arbejdsmarkedet inden SFI-rapporten blev udgivet.
Og nu kan man læse på Avisen.dk, at mennesker med væsentligt nedsat arbejdsevne igen og igen bliver sendt ud i arbejdsprøvninger, selvom deres egne læger skriver rapporter om, at arbejdsprøvninger vil forværre deres helbred.
Regeringen har strammet op på kontanthjælp, førtidspension og fleksjob, så kommunerne har "været nødt til" at sætte den ovennævnte gruppe af mennesker ud i et utal af arbejdsprøvninger, fordi de er bange for, at regeringen vil lave økonomiske sanktioner mod dem. Ellers kan jeg ikke se, hvorfor kommunerne bliver ved med at sætte folks skrøbelige helbred på spil.
Og med de såkaldte "velfærdsreformer", så bliver der uden tvivl flere mennesker, som blandt andet må søge julehjælp. Nogle af dem vil endda ende på gaden og være hjemløse, fordi de ikke kan betale deres udgifter.
Derfor håber jeg, at kommunerne vil tage SFI’s rapport til efterretning og begynde at se på, hvor meget nedsat arbejdsevne det enkelte menneske har i stedet for at overholde regeringens velfærdsreformer. Således vil det enkelte menneske med meget lidt arbejdsevne kunne komme på førtidspension og derved også få et bedre liv, som SFI’s rapport fortæller.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







