EU’s Maastricht-traktaten/Edinburgh-aftalen er konstrueret således at EU umuligt kan ændres, hvilket heller aldrig har været EU’s mening. Arkitekterne bag konstruktionen har skabt unionen til gavn for de multinationale selskabers velfærd, betalt af EU’s borgere.
Arkitekterne bag EU har skabt unionen til gavn for de multinationale selskabers velfærd, betalt af EU’s borgere.
Noget helt andet er EU’s lovgivning. Den krævede, at unionen skulle falde, hvis et land stemte nej. Hvis der er forskel på Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen, så har EU brudt egne love og regler. Hvis der ikke er forskel, så har ja-politikerne, SF og Holger K. Nielsen brudt den danske grundlov?
Et er, at Holger K. Nielsen mener: "Man har et standpunkt til man tager et nyt, og det skal folk ikke blande sig i det". Der var en gang et SF, som gik ind for demokrati. I dag mener Holger K. Nielsen og SF, at demokrati er helt overflødigt. Hvorfor skal borgerne stemme på EU-præsidenten, på EU’s indenrigsminister eller på EU’s udenrigsminister. Vi behøver da heller ikke at stemme på Kommissionens medlemmer.
Derfor ekskluderede SF Jørgen Grøn, som var for rød, og som ikke er tilhænger af EU’s udemokratiske linie.
SF og de øvrige blå politikere, hævder at de vil ændre EU indefra, vel vidende, at de folkevalgte i EU-parlamentet ikke må stille forslag til de ikke-folkevalgte i Kommissionen. Hvordan ændrer man noget indefra, når man ikke må stille forslag?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278