22 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Husk det grønne i ”rød-grønne”

Husk det grønne i ”rød-grønne”

Enhedslistens rolle i den danske klimadebat er alt for defensiv. Hvorfor tør man ikke trodse den nuværende snæversynede politiske dagsorden.

Enhedslisten burde i langt højere grad give klimakrisen en central og tværfaglig plads på den politiske dagsorden.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Aldrig har det været så opportunt at kritisere kapitalismen og at opstille et socialistisk alternativ til denne. Ikke mindst hvis venstrefløjen husker, at det grønne og det røde hænger uløseligt sammen, og at det grønne er det bedste argument for det røde i disse klimakrise-tider.

Selv Verdensbanken taler i deres rapporter om at vi vil få en fire graders temperaturstigning før slutningen af dette århundrede, hvilket vil have "ødelæggende konsekvenser" for jordens befolkning, hvis vi ikke "handler nu".

Enhedslisten bliver ved med at stemme for den mindste forbedring, men det, der er brug for, er en markant anderledes politik for at stoppe den globale opvarmning. 

Og selv den amerikanske højrefløj har fattet, at en indsats for at ændre dette, vil kræve gennemgribende ændringer i den måde, vi fører samfund på. Reelt set et farvel til nyliberalismen, og et gensyn med en eller anden form for (ikke-vækst-orienteret) socialisme. Det er derfor, de bekæmper klimaindsatsen med næb og klør.

Klimakrisen burde fylde mere

Det er derfor yderst uheldigt, at Enhedslisten, der som det eneste parti i det danske folketing hævder at ville et markant anderledes samfund end det nuværende kapitalistiske og vækstdrevne, agerer så politisk defensivt. Enhedslisten burde i langt højere grad give klimakrisen en central og tværfaglig plads på den politiske dagsorden.

Men Enhedslisten bliver i stedet ved med, eksempelvis, at stemme for den mindste forbedring (og de har været små, også under den nuværende regering), når nu det, der er brug for, er en markant anderledes politik, for at stoppe den globale opvarmning. 

Eller at fjerne ordet "revolution" fra det nye principprogram, selvom det lige netop er det som Danmark og verden har brug for lige nu. Ikke bare politisk, men ikke mindst klimamæssigt.

Men når selv ikke store dele af Enhedslisten sådan for alvor tør trodse den nuværende snæversynede og nationalt fikserede politiske dagsorden, og opprioritere emner som klimakrisen eller international ulighed og sult, som klimakrisen blot vil forværre, så kan man ikke klandre (selv venstreorienterede) danskere for enten at blive på sofaen til næste valg, eller at forsøge at presse en klimavenlig dagsorden igennem udenom folketinget. 

Tilhængerne svigter

Jeg kender flere ellers trofaste Enhedsliste-vælgere, som seriøst overvejer at stemme blankt ved næste valg. De ser en stemme på Enhedslisten som en stemme på Helle Thorning, og mener at Enhedslisten er ved at udspille sin rolle som det eneste reelle politiske alternativ til nyliberalismen.

Hvorfor ikke forsøge at tækkes dem og en global og klimamæssig forsvarlig dagsorden, i stedet for en regering som har ført en nyliberal og klimauvenlig politik siden den kom til magten?

I mange år har kapitalisterne hævdet at socialismen var utopisk. Klimadebatten beviser derimod at det tværtimod er kapitalisterne og vækstfanatikerne – inklusive den nuværende regering - der er utopiske. Hvorfor ikke bruge dette mod dem langt mere offensivt?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2015 - 09:07   13. jan. 2015 - 09:20

Læserbrev

af Peter Kenworthy, København, journalist