Karl Heinrich Mordechai Marx blev født for 200 år siden, den femte maj 1818. Det er i sig selv ikke så bemærkelsesværdigt. Marx fødtes, levede og døde i nogle af de mest skelsættende år i verdens historie: fra starten af 1800-tallet til 1880’erne.

Marx samlede de bedste dele af videnskaben til en forrygende værktøjskasse for den, der vil forstå verden for at forandre den.

I 1818 havde først den franske og den amerikanske revolution og så Napoleons krige givet stødet til dannelse af de borgerlige stater i Europa.

Mens Marx i 1847 skrev på Det Kommunistiske Manifest, var det kapitalistiske samfund i sin guldalder og mens Kapitalen blev skrevet (1867-1883), så man de første glimt af både monopolkapitalen og en socialistisk revolution.

At Marx kom til at beskrive, sammenfatte og analysere sin tid var bemærkelsesværdigt - men historien er så rig på store mænd og kvinder. Han var såmænd heller ikke alene om arbejdet: det meste af hans værk er frembragt i tidens diskussioner, i samarbejde. 

Det kommunistiske parti

Det, som Marx kan fejres for, og som er noget ganske særligt, er den bevægelse, han var med til at skabe, en bevægelse der lever endnu og som vil bære menneskene frem igennem generationer: Det kommunistiske parti. 

Marx var en hovedkraft i den revolutionære arbejderbevægelses udvikling. Det var ikke hans tanker, der blev udvist og censureret ud af Tyskland, Belgien og Frankrig,.Det var hans arbejde for at organisere en revolutionær bevægelse, give den retning, handlekraft og visioner, som rakte ud over det snævre og nationale, visioner som også omfattede, at arbejderklassen skulle gribe magten og forandre samfundet.

Arven efter Karl Marx

At man kaldte Lenin for Marx’ elev betyder ikke alene, at Lenin brugte de tanker, som Marx havde nedfældet. Det betyder, at også Lenin arbejdede for en revolutionær arbejderbevægelse, som både var national - og gennemførte den første socialistiske revolution – og havde international forståelse og rodfæste.

Marx og hans samtidige samlede de bedste dele af den moderne videnskab til en forrygende værktøjskasse for den, der vil forstå verden for at forandre den. Den dialektiske materialisme, den materialistiske historieopfattelse og den politiske økonomi er grundsten i en revolutionær bevægelse også i dag - men det er den bevægelse, som bruger værktøjerne, der er Marx’ arv. Det er det kommunistiske parti, vi fejrer. Tillykke og god kamp!