Antallet af bevilligede førtidspensioner er faldet drastisk siden 2012. Det gælder også antallet af anerkendte arbejdsskader.

Det er et indholdsløst kriterium, som gør det næsten umuligt for mange, der har været udsat for en arbejdsulykke, at kunne opfylde dette.

Man har udvidet skadelidtes bevisbyrde til også at skulle bevise, hvad arbejdsskaden ville medføre på en rask og sund person.

Indførelsen af et yderligere krav til skadelidtes bevisbyrde har haft den effekt, at kun 55,6 procent har fået erkendt en arbejdsskade i 2015 mod 80 procent i 2013

I arbejdsskadereformen 2003 ændredes ulykkesbegrebet for at flere, der var udsat for en arbejdsulykke, kunne få erstatning. Der var en del tilfælde tidligere, hvor nogle skadelidte for eksempel i sundhedssektoren ikke fik erstatning på grund af et meget stringent ulykkesbegreb. Skadelidte skulle bevise, at pågældende havde været udsat for en hændelse eller påvirkning af kroppen, som var forårsaget af en arbejdsulykke.

Behandling af en læge

Anerkendelse af arbejdsskaden kræver en lægelig behandling. Har skadelidte en forudbestående lidelse(sygdom) kan det få betydning, når der skal fastsættes en godtgørelse eller en erstatning.

En latent sårbarhed hos skadelidte, der udløses som følge af arbejdsskaden, giver kun anledning til fradrag, hvis sårbarheden med overvejende sandsynlighed og uafhængigt af arbejdsskaden ville føre til en forringelse af erhvervsevnen henholdsvis helbredstilstanden.

Det er således arbejdsskademyndighederne, der har bevisbyrden for det. Det forekommer tvivlsomt om Arbejdsskadesmyndighederne har haft hjemmel til at indføre det yderligere krav til bevisbyrden.

Et fiktivt kriterium

Ganske vist var der i en betænkning en diskussion om, hvorvidt en anerkendelse af en skade forudsatte, at det kun var tale om en arbejdsskade, hvis det medførte en forværring af en sund og en rask persons helbred.

Men hverken i lovforarbejderne eller tidligere retspraksis gives der grundlag for at udvide beviskravet. Ankestyrelsen har tidligere fået underkendt sin praksis med hensyn forudbestående sygdomme og lovgiveres ændring af bevisbyrden for forudbestående lidelses indvirkning på forværring af helbredet - af Højesteret.

Det tyder på, at Arbejdsskadesmyndighederne kommer uden om det nævnte ved at indføre et yderligere krav til skadelidtes bevisbyrde ved at kræve, at der skal være tale om, at en hændelse/ påvirkning skal være af en sådan art, at det skal medføre en skade på en rask og sund person.

Der er tale om en fiktion og et indholdsløst kriterium, som formentlig gør det næsten umuligt for mange, der har været udsat for en arbejdsulykke, at kunne opfylde dette.

I værste fald er det en omgåelse af reglerne om forudbestående lidelse/sygdomme, og det er en gåde, at det kan lade sig gøre uden om lovgiveren, og er ikke værdigt for et retssamfund.

Forkortet af redaktionen