Kenneth Kristensen Berth er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og ovenikøbet ordførende i flygtningesager.
Efterfølgende har Kristensen Berth "trukket i land". Men mon ikke han stadig har lyst til at bruge skrappe midler mod "den slags mennesker"?
Nu har han fundet en løsning på, hvordan vi skal forhindre "ubekvemme" personer i at komme ind i Danmark. Han forestiller sig nemlig, at vi simpelthen siger "her til, og ikke længere" – og derefter åbner ild imod de overfyldte både, der forsøger at krydse Middelhavet for at komme i sikkerhed.
Man kan så spørge ham hvad vi så skal gøre ved de ”ubekvemme” mennesker der allerede er inde i vort land? Forestiller han sig, at man også her skal bruge ild for at løse de problemer der er i vort samfund?
Hvad er det nu man kalder sådan en indstilling. Jeg sidder og tænker på, om der her er grundlag for at melde Kristensen Berth til politiet for overtrædelse af racismeparagraffen, men det er der nok ikke. Man kan så prøve at komme i tanke om det ord, der betegner sådan en indstilling til de mennesker, der er på flugt fra krigens realiteter og IS’s grusomheder.
Efterfølgende har Kristensen Berth "trukket i land", godt hjulpet på vej af mennesker med en anden indstilling. Men mon ikke han stadig har lyst til at bruge skrappe midler mod "den slags mennesker"? Hvorfor skulle han ellers fremkomme med dem? Nu er signalet fra Dansk Folkeparti sendt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278