Jeg er født i 1967. Jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var cirka 17 år. Havde selvfølgelig også avisruter og reklamer som yngre, og jeg har næsten hele mit arbejdsliv haft hårdt fysisk arbejde og kan i den grad mærke det på min krop.

Så når der igen bliver lavet ændringer af pensionsalderen, kan jeg godt frygte, hvad der skal blive af folk som mig, der er begyndt at mærke slid på kroppen.

Når der igen bliver lavet ændringer af pensionsalderen, kan jeg godt frygte, hvad der skal blive af folk som mig? 

Der var i forvejen langt til, at jeg kunne gå på pension. Så når politikerne snakker om at lægge yderlige seks måneder til, så taber jeg håbet om at nå at nyde og blive gammel. Jeg har en dejlig kone og to store voksne drenge, som ikke bor hjemme mere, en hund og et skønt barnebarn, som jeg nyder rigtigt meget, og jeg havde nok forventet, at jeg skulle nyde min alderdom med dem i mange år.

Men for cirka ni år siden fik jeg en arbejdsskade, som blev anerkendt efter lang tid, sådan som det nu er i vores velfærdssystem. Jeg fik en nerveskade i højre albue og har modtaget en operation i albuen, men det var ikke lykken. Jeg spiser nervemedicin og smertestillende hver dag, for at min hverdag fungerer – 12 styk hver dag og to mere, når det er en af de perioder, hvor jeg også har mavesår.

Jeg har ikke haft en hel nats søvn siden min skade, fordi jeg vågner af smerter. Jeg har en god dag, hvis jeg sover tre til fire timer ad gangen. Vores hund er glad for det, for så kan den komme ud, mens jeg venter på at mine piller virker. 

Jeg har altid stemt og mener det er en pligt i vores velfærdssamfund, ligesom jeg altid betaler min skat. Jeg er glad for at have et arbejde. Men er oprigtigt bange for at min lille kernefamilie er på den, når regeringen hele tiden roder med vores pensionsalder og efterløn, og alle de ting som vi var blevet stillet i udsigt til vores otium efter et langt arbejdsliv.

Så jeg ville bare spørge: hvad med mig og alle dem, som har en svær dag på arbejdsmarkedet. Er der plads til, at vi bliver ældre? Har vi, der har slidt i mange år på arbejdsmarkedet, stadig en plads i samfundet?

Forkortet af redaktionen