18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad skal vi nu med droner?

Hvad skal vi nu med droner?

Det er meget betænkeligt, når man opretter testcentre for USA's droner inden for Danmarks grænser.Jeg tænker her på Odense lufthavn. Hvad skal det bruges til? Er det kun til USA's militær, eller skal vi selv til at bruge dem? 

Andre steder i verden har USA bombet boligområder med dem og bare sagt "Det må i meget undskylde". Det betyder ikke noget for dem, at det er uskyldige kvinder og børn, det går ud over.

Har USA kun respekt for menneskeliv hvis det er deres egen nationalitet der rammes? Hvis man har læst bogen Det nye Pearl Harbor af David Ray Griffin, så ved man, hvor meget USA respekterer menneskeliv. Kan man slå ihjel i guds navn og samtidig være guds eget land?

For mig at se ser det ud til, at gud er ved at svigte dem. Hvornår begynder USA's få venner at vende dem ryggen? Det nye Pearl Harbor's foruroligende spørgsmål om Bush-administrationen og 11. september chokerer. Bogen kan være med til at ændre mange personers historieopfattelse grundlæggende.

Tilbage til en af USA's krige. Vietnam var en af de mest beskidte. Der kan jeg anbefale bogen Frygten for freden af Lars Olsen, forlaget Tiden 1981. Den handler om USA's strategi efter nederlaget i Vietnam. Deri siger Pentagons rådgivere: Jovist er det et forsvar, vi opbygger, men vi skal være villige til at forsvare os, ogaå så langt at vi kan blive nødsaget til at blæse hele den nordlige halvkugle i luften.

David Ray Griffin mener, at historieopfattelse og meningsdannelse er to ting, der hænger nøje sammen. Det vises af den til enhver tid siddende regering. Den bruger journalisternes loyalitet til at udøve magtmisbrug. Et godt eksempel er 2. oktober. Den danske befolkning var udsat for en massiv skrækkampagne. Alle kan i dag se, at de brugte journalisterne og dermed medierne til en fælles front mod modstanderne.

Hitler nåede det ikke, men alle de efterfølgende danske regeringer har gjort og gør stadig alt, for at EU skal være Forenede Europæiske Stater. Magtfulde kapitalinteresser har solgt Danmark og trampet den danske grundlov under fode. Sådan går det når de politiske magthavere fletter fingre med de imperialistiske kræfter.

Alt dette viser, at der mangler et stærkt kommunistisk parti til at afsløre de rævekager, de skiftende regeringer -  med hjælp fra det yderste højre til langt ind i venstrefløjen - brygger sammen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2012 - 09:31   19. okt. 2012 - 15:42

Læserbrev

af Svend Åge Grinderslev, Esbjerg Esbjerg