Et lille opråb til alle dem, som benytter de alternative (gule) fagforeninger.  Hvad bringer fremtiden? Det er svært at spå om, men en ting er sikkert: vores rettigheder bliver sat konstant på prøve.

Firmaerne står i kø for at dumpe lønningerne. Arbejdet sælges til laveste pris. Vi kommer til at arbejde for 50-60 kroner i timen.

Hvad vil de gule med fremtiden? Tænker de på deres børns fremtid? Mit svar er nej. Der er mange, som begrunder deres overflytning med, at det er for dyrt at være med i de røde fagforeninger, samt at de har den samme dækning som hos de røde. 

Jeg mener det er for dyrt i den sidste ende at skifte til de gule, og de har altså ikke de samme muligheder.

Når der på et tidspunkt ude i fremtiden bliver for mange, som er organiseret hos de gule, så mister vi alle sammen vores rettigheder, for når organiseringsprocenten når et vist punkt, kan vi som arbejdere ikke længere stille krav om, at firmaerne skal have overenskomst.

Hvad sker der så? Jo, firmaerne står i kø for at dumpe lønningerne. Arbejdet sælges til laveste pris, og når man nu ikke kan komme og kræve en anstændig løn for sit arbejde, så kommer vi til at arbejde for 50-60 kroner i timen, 48 timer om ugen.

Det kan godt ske, at det ikke bliver i løbet at de næste 10 år, men hvad vil de fortælle deres børn, når de skal arbejde op til 48 timer om ugen eller mere, bare for at have råd til en lille lejlighed. 

Vil de fortælle dem, at det er fordi mor og far ikke ville betale til fællesskabet, fordi de selv havde det godt, og var ligeglade med de andre arbejdere, som måske ikke selv kunne klare at forhandle med firmaerne og sikre sig en ordentlig løn. 

Vil de have det godt med at se sig selv i spejlet, og sige; det er vores skyld, for vi ville ikke betale til en rigtig fagforening. 

Jeg vil hermed opfordre dem til at kigge ud i fremtiden, og se hvad de ønsker for deres efterkommere. Hvilke vilkår skal de arbejde under? 

De har jo den mulighed endnu at melde sig ind i fællesskabet igen, inden det er for sent.