14 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvem er de egentlige snyltere og bedragere?

Hvem er de egentlige snyltere og bedragere?

Højrefløjen og medierne har travlt med hænge de fattigste grupper ud som snyltere og bedragere. Det er værd at undersøge lidt nærmere.

Tusinder af flygtninge sendes ud i praktik i private virksomheder. Det dækker over en lind strøm af skjult virksomhedsstøtte.
FOTO: Keld Navntoft/Scanpix
1 af 1

Facebookgruppen Aktion Systemets Ofre har indledt en aktion med navnet #vågnopdanmark. Formålet er at at få politikere til at vågne op og medierne til at være langt mere kritiske. 

Rockwoolfonden bekendtgjorde en undersøgelse i 2016, der viste at danskere med høj indkomst køber mest sort arbejdskraft.

Det er bemærkelsesværdigt, at det altid er de allerfattigste - modtagerne af offentlige ydelser - som både højrefløjen og medierne skyder på.

De bliver hængt ud som snyltere og bedragere, til trods for at der er massevis af forskningsresultater, der viser, at det ikke er tilfældet.

Overklassens bedrageri

Rockwoolfonden bekendtgjorde en undersøgelse i 2016, der viste at danskere med høj indkomst køber mest sort arbejdskraft.

Venstres mantra "Det skal kunne betale sig at arbejde" får dermed en helt anden betydning. For de, der "arbejder" og får den højeste løn, er også de, der begår de største bedragerier mod vores fælles kasse.

Forskere fra Københavns Universitet, Berkeley i USA og Norwegian University of Life Science stod bag undersøgelsen "Tax Evasion and Inequality" fra maj 2017, hvori de konkluderede, at de rigeste familier i meget stort omfang flyttede deres formuer ud af landet til skattely-lande. Skønnet fra forskerne var i størrelsesordenen 60 milliarder kroner – mindst.

Firmaer snyder direkte for at opnå tilskud, de slet ikke er berettiget til. For eksempel er private firmaer der driver AMU-kurser, kendte for at snyde med elevantal.

Såkaldte "andre aktører", som kommunerne benytter sig af, skriver usande rapporter, samt trækker behandlinger og afgørelser ud for at score flere penge, hvilket de fleste kronisk syge, der bliver trukket gennem systemet, har oplevet på egen krop.

Stenrige godsejere scorer kassen

Esben Lunde Larsen (V) valgte at forgylde 139 svinebaroner med tilsammen 297 millioner kroner i direkte tilskud til udvidelser eller nybyggeri af svinefabrikker landet over i 2017.

Pengene hentede ministeren fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond, der har som formål at finansiere udvikling i landdistrikterne. Blandt de heldige fandt man millionærer, landbrugspolitikere, miljøkriminelle og lokalt forhadte svineproducenter. 

De nordsjællandske kommuner udnytter i stor stil håndværker tilskuddene. I 2012 tegnede Gentofte Kommune sig for 2506 af de i alt 12.709 opholdstilladelser, som blev givet til au pair-personer fra 2005 og syv år frem. En au pair skal have mindst 3150 kroner i lommepenge om måneden. Hun/han må arbejde tre til fem timer om dagen i op til seks dage om ugen. Det giver en løn på ned til 25 kroner i timen plus gratis kost og logi.

Gratis arbejdskraft bliver stillet til rådighed for private firmaer, og de griner hele vejen til banken. De såkaldte "virksomhedspraktik-forløb" dækker over en lind strøm af skjult erhvervsstøtte. Tusinder af flygtninge sendes ud i praktik, og omfanget er så massivt, at det lugter langt væk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. jan. 2018 - 08:31   23. jan. 2018 - 08:40

Læserbrev

fra Facebookgruppen Aktion Systemets Ofre