Kun 18 procent af tyrkerne er enig i deres regerings støtte til oppositionen i Syrien, skrev Voice of America den 19. september. Derfor har titusinder demonstreret mod Tyrkiets tætte alliance med USA og har krævet støtte til det syriske folk – under larmende tavshed fra mainstreammedierne, som medvirker i den sædvanlige krigspropaganda.

Solidaritet med det syriske folk

Hvad er støtte til det syriske folk? Betyder det, at man skal støtte Assads regime? På ingen måde - men man skal heller ikke støtte de kræfter, der i dag gør oprør imod det! Læger Uden Grænser siger, at halvdelen af de folk, man har behandlet i Syrien, er udenlandske jihadister.

Et led i propagandaen er at give Assad skylden for alle massakrer. Men at hæren skulle være ansvarlig for massakren i Homs er blandt andet blevet tilbagevist af Der Spiegel. At den skulle være ansvarlig for massakren i Houla er blandt andet blevet tilbagevist af Frankfurter Allgemeine Zeitung, at den skulle være ansvarlig for massakren i Daraya er blandt andet blevet tilbagevist af Robert Fisk fra The Independent. Den 10. oktober hævdede det tyske statsfjernsyn ZDR tilmed, at oprørere havde sagt, at de havde fyret mortergranater fra syrisk territorium over grænsen til Tyrkiet - med tyrkiske "gengældelsesangreb" som følge.

Passiv fredsbevægelse

Skal Assad da ikke fjernes? Muligvis - men det kan ikke ske udefra. Jo flere jihadister, man sætter til at angribe den syriske hær, jo mere opbakning får den i befolkningen, som med rette er angst for konsekvenserne af et magtskifte.

Overfor krigstrusler, der risikerer at sætte hele Mellemøsten i brand, har fredsbevægelsen hidtil forholdt sig nærmest passivt. Men man kunne jo også henholde sig til den indlysende ret for ethvert folk til selv at bestemme. Ifølge FN’s charter er det faktisk forbudt et medlemsland at angribe et andet. ALBA-landene i Latinamerika, der ved, hvem der står bag de såkaldte "contras", støtter også det syriske folks ret til selvbestemmelse. Fingrene væk fra Syrien!