Vi oplever i øjeblikket en offentlig virksomhed – DSB – som i den grad sætter den danske model på prøve. I DSB arbejder der i dag tjenestemænd og overenskomstansatte side om side, og sammen har de igennem årene udvist stor samarbejdsvilje samt utroligt højt niveau af loyalitet, både for DSB, men især og ikke mindst overfor DSB's kunder, passagerne.

Et excelark har ikke forståelse for mennesker, der arbejder i treholdsskift, og som skal have et anstændigt liv til at hænge sammen.

Denne samarbejdsvilje og loyalitet har DSB's ledelse nu valgt at takke nej til i valget af at indmelde sig i Dansk Industri og ved at opsige overenskomster og aftaler, hvorefter de igennem pistolforhandlinger, som de kalder en konstruktiv dialog og proces, ønsker at gennemtvinge "gode aftaler".

Eksempelvis har de opsagt alle tillidsrepræsentanter fra deres hverv. I en virksomhed med cirka 2500 ansatte, der arbejder 24 timer i døgnet alle årets 365 dage alle weekender samt alle helligdage, er åbenbart ikke brug for 99 tillidsrepræsentanter, men kun 29 til at dække DSB i hele landet.

DSB mener heller ikke, at det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanter er med som medarbejdernes stemme til at planlægge vagtplaner, turskifter og ferie. Det er kun en ledelsesopgave, som kan udføres af administrative medarbejdere igennem et excelark.

Regnearkets begrænsninger

Men et excelark har ikke forståelse for mennesker og slet ikke mennesker, der arbejder i treholdsskift, og som har familier og skal have et anstændigt liv til at hænge sammen.

Medarbejdernes frustrationer går desværre også ud over dem, som medarbejderne især ønsker at betjene, nemlig passagererne. Her håber jeg, at passagererne har forståelse for og retter deres vrede mod de rette, nemlig dem der har givet deres velsignelse til, at alt dette skal foregå, nemlig DSB's ledelse, arbejdsgivernes transportminister Ole B. Olesen og de politikere, der ønsker endnu en af vores fælles ejendomme, DSB, udliciteret og solgt.

EU's indflydelse

Hvad får så DSB til at opføre sig sådan? Det er måske EU's krav om, at fra den 25. december 2023 skal alle danske togstrækninger sendes i udbud hos private og offentlige togvirksomheder i EU, og en af måderne at gøre det billigere på er at forringe arbejds- og lønvilkårene.

Det er, hvad man for eksempel har gjort i flybranchen, som DSB's ledelse jo har stort kendskab til. Der oplever man jo nærmest discountrejser, hvor der ikke kan spares på andet end lønninger for at sælge billige billetter.

Forskellen mellem togdriften og flybranchen er, at togdriften kun foregår i Danmark, så ud over at forringe forholdene for de ansatte kommer det nok også til at gå ud over passagererne i form af ringe kvalitet og dyre billetter, som man oplever det i England, hvor befolkningen venter på at være fuldstændig ude af EU, så man kan få togdriften tilbage og nationaliseret.

Forkortet af redaktionen