Så blev det længe ventede folketingsvalg udskrevet. Regeringen har sat sundhedsvæsenet på dagsordenen med 15 milliarder kroner ekstra frem mod 2020 på sundheds- og ældreområdet. Kristian Jensen fra Venstre angiver effektiviseringer i sundhedsvæsenet som midlet til at finde 12 milliarder kroner.

Mange borgere udskrives stadig hurtigere fra hospitalerne - og med stadig mindre  støtte og vejledning.

Regionerne kæmper aktuelt med stort udgiftspres, der betyder besparelser og svære prioriteringer mellem sygdomsbehandlinger, medicinudgifter, forebyggelse og sammenhængende kvalitet i borgeres sygdomsforløb.

Utrygge patienter

Desværre ser det - indtil videre - ud til, at regionernes snævre økonomiske rammer betyder, at regionspolitikerne vælger at prioritere sygdomsbehandling og medicin frem for forebyggelse og sammenhængende kvalitet. Regeringens og Venstres sundhedsudspil ser ikke ud til at ændre på den prioritering.

De genkomne effektiviseringer, som har præget sundhedsvæsenet gennem efterhånden mange år, har betydet, at den patientnære tid er blevet voldsomt beskåret.

Det er et problem. I en undersøgelse fra september 2014 svarer 25 procent af patienterne, at de ikke fik talt med personalet om alle de spørgsmål og bekymringer, som de havde. Ud af den gruppe pegede 65 procent på, at årsagen til, at de ikke fik spurgt, var travlhed hos personalet.

En anden virkning af effektiviseringerne er, at borgere udskrives stadig hurtigere fra hospitalerne - og med mindre og mindre støtte og vejledning - til eget hjem med kommunen og de praktiserende læger som ansvarlige for, at borgeren bliver rask.

Sundhed styres enøjet

Kommunernes budgetter rækker ikke, og hjemmesygeplejerskerne pålægges flere og flere opgaver. De praktiserende læger halser også bagefter. Konsekvensen er mindre kvalitet i sygdomsbehandlingen og mindre forebyggelse af genindlæggelse og sygdom.

Årsagen er økonomisk silotænkning og uhensigtsmæssige incitamenter, hvor regionerne styres mod primært at tænke behandling med mindre og mindre tid til pleje, støtte og vejledning.

Hvad enten løsningsforslaget er lovning på 15 milliarder kroner mere til sundhedsvæsenet eller effektiviseringer for 12 milliarder kroner, så skylder både regeringen og Venstre os stadig at skabe sammenhæng i sundhedsindsatsen.

I dag styres sundhed i siloer, hvor der ikke gives mulighed for at tænke sammenhæng mellem behandling, pleje, støtte og vejledning.

Derfor er der i valgkampen brug for at diskutere, om sundhedsvæsenet skal have samme medicin, som vi plejer, først og fremmest effektiviseringer, eller der skal gås nye veje.

De sundhedsprofessionelle har brug for, at det centrale politiske system tager ansvar for at styre sundhedsindsatsen mod mere sammenhæng med det sigte, at vi får mere sundhed for pengene.