Tænk hvis danskerne i skolen havde lært noget analytisk sans. Så havde de ikke løbet rundt efter journalistskrøner som en flok forvirrede høns. Først er der stor opstandelse over at nogle kinesere muligvis har haft adgang til teleanlæg, de ikke var clearede til. Altså amerikanerne må godt snage i vores mails, men kineserne må ikke? Hvad er forskellen egentlig?

Hvorfor tænker alle straks, som de får besked på: Arbejderen er en nasser og spekulant i bistand. 

Nu er der så en indehaver af et rengøringsfirma, der har hjulpet sit parti med at blive forargede over, at hans ansatte får for meget i løn. Jamen hvor dum kan man være? Hvem vil købe rengøring af det firma, der åbent indrømmer, at de betaler en så ringe hyre, at selv kontanthjælp giver mere. Det borger da ikke ligefrem for de ansattes engagement og kvaliteten af det udførte arbejde. Og hvem vil søge job dér nu, når "opsvinget" kommer?

Hvorfor tænker alle straks, som de får besked på: Arbejderen er en nasser og spekulant i bistand. Hvorfor tænker de ikke, at arbejdsgiveren er en nasser og spekulant i nød og ikke vil betale en rimelig hyre? Ville du tage det arbejde? til den løn? er du så en nasser?

Hvorfor falder sådanne tanker ikke folk ind? Er vi virkelig så ligeglade?