Asnæsværket promoveres som et "grønt" værk i anledning af omdannelsen af DONG's kulfyrede kraftvarmeværk til fyring med flis. Mens DONG og Novo Nordisk smider om sig med superlativer om projektet, så forsømmer de at nævne de betydelige udfordringer, der knytter sig til anvendelse af træbaseret biomasse.
Undersøgelser viser, at afbrænding af træbaseret biomasse tit udleder mindst lige så meget CO2 som afbrænding af kul.
Alene det at lægge biomasse i kategori med vedvarende energikilder som vind og sol er vildledende. Biomasse kommer fra træer, der hugges, fældes og brændes med ledsagende CO2-udslip.
Dette er i udgangspunktet ikke en klimaneutral energiform og hjælper os ikke med at nå klimamålene i Paris-aftalen fra 2015. Tværtimod.
Undersøgelser viser, at afbrænding af træbaseret biomasse tit udleder mindst lige så meget CO2 som afbrænding af kul.
DONG's hyppigt fremførte påstande om "bæredygtig træflis" fortjener også en kraftig korrektion. Det forleder forbrugeren til at tro, at der er tale om flis fra reelt bæredygtigt skovbrug. Dette er imidlertid ofte langt fra tilfældet.
Det er velkendt at energisektoren rask væk bruger træ, der ikke lever op til de høje krav, der ligger i FSC-mærkningsordningen. Krav, der er nødvendige for at verdens skove udnyttes bæredygtigt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278