Forestil dig, du hverken er gammel eller syg, du har mad på bordet, du ikke har været involveret i en naturlig eller menneskeskabt ulykke. Men døden rammer dig alligevel. Hvordan er det muligt?

Svaret er: fordi vi mennesker dræber hinanden. Ingen skabning på jorden dræber hinanden så meget som mennesket. Vi dræber hinanden for sjov, for jalousi, for penge, for jord, for politik, for religion og så videre.

Kan du forestille dig, hvor mange omstændigheder, der skulle kombineres på den rigtige måde for at skabe liv på jorden?

Ethvert menneske er et univers for sig selv. Så mennesket er et særligt væsen, og dets liv er meget værdifuldt.

Rigtig temperatur, rette lufttryk og eksistensen af ​​vand er blot nogle de vigtigste. Det tog naturen på jorden millioner af år at skabe det første menneskelignende væsen.

Gennem samarbejdet og hårdt arbejde i naturen udviklede mennesket derefter bevidsthed og sprog. Kun den menneskelige hjerne kan forstå og udforske hele universet. Ethvert menneske bliver således et univers for sig selv. Så mennesket er et særligt væsen, og dets liv er meget værdifuldt.

Naturen har udstyret alle levende væsner med livslyst. De ønsker at leve og gør alt for at undgå døden. Men det er kun os mennesker der ved at, uanset hvad vi gør, dør vi en dag. Det er meget trist, men det er på en måde livets grundvilkår.

Som den iranske digter Shamloo udtrykte det: livet er en tilfældighed, men døden er en realitet. Vi ved, at vi ikke kan undgå døden, og vi har derfor lært at leve i overensstemmelse med denne grusomme sandhed. Vi dør af alderdom, sygdom, ulykke og så videre. Det er trist, men vi kan ikke gøre noget ved det. Men vi kan derimod stoppe krigens dødsmaskine.

Forestil dig nu, du er en mor. Du har været gravid i ni måneder med en masse forventninger og bekymringer. Senere lykkedes det dig at skaffe mad, bolig og et godt helbred for at sikre dit barns liv. Og pludselig ud af det blå bliver dit barn ramt af et missil, mens det leger med sine venner.

Det er hverdagen for mange palæstinensiske mødre. Ifølge FN er 415 børn dræbt og 2877 såret i Gaza i sidste måned. Krigen i Gaza er et angreb på livet og et overgreb på menneskerettighederne.

Gør venligst noget, hvad som helst. Men luk ikke øjne og ører. Vær ikke ligeglad. Accepter ikke drab, vis respekt for livet ved at forsvare menneskeheden; forsvar retten til at være i live, selv for din fjende.

Vi har alle et ansvar for det, der sker. Som Martin Niemöller, den tyske præst skrev om Anden Verdenskrig, frit gendigtet:

Først anholdt de kommunisterne, jeg gjorde ikke noget, for jeg var ikke kommunist. Senere arresterede de jøderne. Jeg gjorde ikke noget for jeg var ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ingen tilbage til at forsvare mig.