Tyskland er det land, vi sælger flest varer til, og som Danmark har også et stort kulturelt slægtsskab med. Jeg vil endda gå så langt som til at påstå, at Tyskland er en brodernation. Hvorfor er det så lige, at danske unge ikke gider lære tysk?
Det er der sikkert mange grunde til, og jeg skal ikke kloge mig på dem alle. Men en ting er helt sikkert: at det engelske sprog har fået lov til at dominere på film, i tv-serier og i musik på alle de elektroniske medier.
Det engelske sprog har fået lov til at dominere på film, i tv-serier og i musik på alle de elektroniske medier.
Jeg tror, at meget af skylden er den måde, som man lærer tysk på i skolerne og vores højere læreanstalter, hvor jeg har på fornemmelsen, at der focuseres meget kadaveragtigt på den svære udenadslære, som tysk grammatik ofte bliver indlært på.
Mange børn går simpelhent "død" på sproget allerede i folkeskolen med den megen udenadsindlæring af kasserollebøjninger. Sådan var det i min skoletid, og jeg tror ikke, at det har ændret sig meget.
Jeg skal indrømme, at jeg selv ikke er ret god til den svære tyske grammatik. Men at jeg dog kan tale et helt hæderligt tysk, ikke grammatisk korrekt men forståeligt.
Da jeg som barn flyttede med med min mor til Sydsjælland, hvor man kunne se tre tyske tv-kanaler, blev min interesse for tysk vakt.
Her var alle de gode amerikanske, engelske og franske film med tysk synkronisering, så min indlæring var hurtigt meget lystbetonet, plus det at tyske musikprogrammer også fængede mit barnesind.
Dengang blev vi også i nogen grad præsenteret for tyske serier på DR's eneste tv-kanal, så som de populære Der Kommisar, Der Alte, Tatort og i nogen grad med tyske film.
Den slags er jo i dag fuldstændig overladt til de små niche-kanaler, hvor man kan være heldig at finde tyske film og serier.
Nu får vi så en ny skolereform med engelsk fra første og tysk fra femte klasse. Personligt havde jeg gerne set at det tyske var kommet ind noget før.
Jeg håber så bare, at man i større grad vil lege sproget ind i eleverne frem for den kedelige terpen, og at de dermed får en større lyst til at lære tysk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278