17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvorfor har vi ikke bombet Israel?

Hvorfor har vi ikke bombet Israel?

Måske skulle Vesten ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. I hvert fald er det nærliggende at spørge, hvorfor Israel kan tillade sig langt mere end Rusland i disse dage.

USA, EU, NATO, hvorfor truer I ikke Israel med bomber? Dette land har i årtier spyttet det internationale samfund samt – ikke mindst – palæstinenserne i ansigtet.

Desværre kan man kun ryste på hovedet af Vestens selvgodhed og aktuelle fordømmelse af Rusland på grund af krisen på Krim.

Israel har hundredetusindvis af uskyldige menneskeliv på sin samvittighed og ville for længst have været bombet tilbage til stenalderen, hvis FN, Vesten, NATO levede op til den høje moral, man forlanger af sine fjender.

Desværre kan man kun ryste på hovedet af Vestens selvgodhed og aktuelle fordømmelse af Rusland på grund af krisen på Krim, hvor en russisk indvandrer-befolkning har stemt for at ville tilhøre Rusland, som man i øvrigt gjorde det før 1991. Hvilket jo er væsentligt længere end Israel kan påberåbe sig sin ret til Palæstina.

Nå, som bekendt er intet jo så skidt, at det ikke er godt for noget. NATOs ukloge og amoralske krigsretorik vil måske befri os for at høre mere ævl om vanvittige muslimske terrorister, der siden 11. september 2001 har truet alle vesterlændinge med blod, lort og mørke.

For et gennemmilitariseret gangster-kapitalistisk Rusland presset op i et hjørne af alle Vestens hykleriske ledereer godt nyt for Goldman Sachs og alle de andre internationale spekulations-banker, der ødelægger verden med økonomiske investeringer, krig, ufred, ulighed med mere.

Filmen "White Sands" fra 1992 (af Roger Donaldson) kan varmt anbefales alle, som ønsker at se de forræderiske kræfter bag Vestens militær beskrevet af den begavede del af den amerikanske underholdningsbranche.  

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. apr. 2014 - 09:18   04. apr. 2014 - 09:28

Læserbrev

af Jesper Petersen, Haslev