Per Hørning kommenterer den 17. november min påstand om, at et statstilskud til kapitalisten på 25.000 kroner "sænker værdien på arbejdskraft og ..... øger merværdiraten" og skriver: 

"Men det er ikke rigtigt. For selv om man kan sige, at merværdiraten kunstigt forøges med et statstilskud, vil værdien af de producerede varer ikke ændre sig. For det er jo den samme mængde arbejde, der medgår til at producere dem – og dermed vil heller ikke arbejdskraftens værdi ændres. Jeg vil naturligvis medgive, at hvis enhver virksomhed skal leve af et tilskud til merværdien fra staten per ansat, så vil dette provenutab udhule arbejdskraftens værdi".

Dit svar er modsætningsfyldt og uden indre logik. Naturligvis er det ikke ligegyldigt om samfundet skal betale en del af arbejdslønnen. Men i øvrigt kan man ikke behandle værdiprocessen uafhængigt af det, der foregår i det omliggende samfund.

I Isi Grünbaums bog "Kapitalismens Politiske Økonomi" skriver han (i kapitel 23) om de kapitalistiske kriser: "Arbejdsløsheden presser arbejdslønnen ned og merværdien op, og fallitter og afsætningsvanskeligheder formindsker kapitalmængden og presser profitkravet. I samme omfang, som det er lønnen, det går ud over, forstærkes afsætningskrisen og arbejdsløsheden stiger. Den beskæftigelsesmæssige bedste løsning er derfor, at profitkravet slås ned, at kapitalen bliver "villig" til at nøjes med en lavere profitrate, så der bliver omkostningsmæssigt "plads" til en så meget højere realløn." (s.168)

Det er under den økonomiske krise, at arbejderklassens levestandard bliver afgjort mange år fremover. Derfor må vi ikke uden kamp give efter for arbejdergivernes og højrepolitikernes krav om længere arbejdstid og lønnedgang.