17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvorfor Kennedy blev myrdet

Hvorfor Kennedy blev myrdet

Omstændighederne vedrørende mordet på John F. Kennedy er fortsat genstand for interesse. Og i den forbindelse også spørgsmålet om, hvilken rolle Kennedy spillede internationalt.

Det politisk interessante spørgsmål i forbindelse med Kennedy-mordet må være, hvorfor han blev myrdet. Herom foreligger officielle dokumenter fra Det Hvide Hus i form af mødereferater, lydbånd og memoranda, som for eksempel økonomen James K.Galbraith fra Universitetet i Texas har fremlagt i det sidste årti.

De dokumenterer, at John F.Kennedy den 3.oktober 1963 gav ordre til at trække mandskab (underforstået: ikke militær, men CIA) tilbage fra Syd-Vietnam. I slutningen af 1965 skulle der ikke være flere agenter tilbage i landet. Øverstbefalende bekræftede, at de havde forstået ordren.

En sejr for miljøbevægelsen

Kennedy modsatte sig desuden militærets plan om at bruge atomvåben mod Kina og Sovjet, ligesom han havde indgået aftalen med Sovjet om at standse overjordiske atomvåbenforsøg, hvilket var en sejr for miljøbevægelsen. Endelig er der kommet dokumenter frem, der indikerer, at en gruppe på højeste politisk plan i dagene op til mordet bad om ikke internt at splitte regeringen.

Læg dertil de informationer, der fremkom i den australsk-kanadiske dokumentar "JFK-The smoking gun" (vist på DR K den 22. november som "Mordet på JFK").

Som politidetektiven Colin McLaren erklærer, er den bygget på empiriske beviser og retsmedicinske metoder. Den påviser at JFK definitivt blev myrdet (hjernen blæst ud, hvad ellers søgte konen på bilens bagsmæk?) af et dum-dum-våben eller hulspidsprojektil, som eksploderer ved opslaget.

Kennedy modsatte sig militærets plan om at bruge atomvåben mod Kina og Sovjet.

Et sådant havde Lee Harvey Oswald ikke i sin riffel, hvorfor hans projektil formentlig kun skar en lige bane gennem kropsdelene, noget som man kan overleve.

Ifølge dokumentaren kom det dræbende projektil fra den Secret Service-agent, der kunne ses med sin mere avancerede riffel i vognen lige efter præsidenten. Men angiveligt var det et vådeskud.

Efterretningstjenesternes spin

Alt tyder dog på, at mordet var planlagt med samt den cover up og det spin, som efterretningstjenester jo er sat til at udøve. Og som til stadighed udøves her 50 år efter. Se bare de mange film, der blev hældt ud over folket, og som drejede sig om alt det uvæsentlige.

Til gengæld er den omtalte dokumentar ikke til at finde på DR K's hjemmeside. Sammen med de officielle dokumenter, som kritiske folk har samlet, giver det jo en for kritisk forståelse af hændelserne.

Beklageligvis fik jeg ingen respons fra Arbejderens redaktion efter at jeg den 11. november sendte en artikel af James K. Galbraith om hans families og hans egen viden om sagen (James' far John K.Galbraith var nærmeste rådgiver til JFK).

Hvad værre er: Den 22. november afsluttes 'Dagens historie' på bagsiden med et aldeles forældet syn på sagen: "Det var også Kennedys regering, der optrappede konflikten i Vietnam, der blev til egentlig krig fra 1965". En stereotyp anti-imperialisme er ikke, hvad vi har brug for, når den sætter sig hen over fakta. Et dementi ville være på sin plads.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2013 - 10:00   29. nov. 2013 - 10:00

Læserbrev

af Rolf Czeskleba-Dupont, Hvalsø