09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvorfor lytter hun ikke?

Hvorfor lytter hun ikke?

En lang række eksperter, organisationer og enkeltpersoner har uden det store held forsøgt at få beskæftigelsesministeren i tale om fleksjob- og førtidspensionsreformen.

Mette Frederiksen under fremlæggelsen af fleksjob- og førtidspensionsreformen, som har været genstand for stor samfundsmæssig interesse og debat.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Det var en "stor dag", da Folketinget vedtog førtidspensionsreformen, sagde beskæftigelsesministeren. Men som tidligere fleksjobber og nu på førtidspension, mener jeg, at det var en sort dag for de kommende førtidspensionister og fleksjobbere.

Som ministeren selv har skrevet til Folketingets beskæftigelsesudvalg (og som kan læses på Avisen.dk den 14. december): "Ansatte i fleksjob er sikret en rimelig indtægt, da de som minimum er sikret en indtægt på cirka 200.000 kroner."

Med den nye førtidspensionsreform vil det næsten være umuligt for mennesker med handicap under 40 år at få tilkendt en førtidspension.

Jeg spørger, hvordan kan det være en stor dag, at kommende fleksjobbere kun kommer til at tjene 200.000 kr. årligt? Det er jo mindre end hvad en nuværende enlig førtidspensionist får.

Det eneste positive i forhold til den nye førtidspensionsreform er at kommende førtidspensionister får et team, som er tværfagligt, og at de hver især kun får én sagsbehandler, og ikke som nu flere forskellige skiftende sagsbehandlere. Men det er også det eneste positive, der er at sige om den nye førtidspensionsreform.

Regeringen er kommet med et udspil om, at de unge i stedet skal have et ressourceforløb på kontanthjælpsniveau. Forløbet kan vare op til fem år ad gangen, men det vil i nogle tilfælde være nødvendigt med en mere langvarig hjælp. Derfor bliver det muligt at få flere forløb. Det er det samme som nu, hvor syge kommer i arbejdsprøvning ustandseligt. Så det er ikke en forbedring.

Aldersdiskriminationen bliver i den grad synlig. For med den nye førtidspensionsreform vil det næsten være umuligt for mennesker med handicap under 40 år, at få tilkendt en førtidspension, mens dem der er over 40 år godt kan få tilkendt førtidspension.

Alle mulige og umulige mennesker, organisationer med videre har prøvet at få Mette Frederiksen i tale og lavet ændringsforslag til hendes og regeringens forslag i forhold til den nye fleksjob- og førtidspensionsreform, som den 19. december gik i gennem med et flertal.

Hvorfor har hun ikke lyttet til handicaporganisationer og mennesker, som ved, hvilken indflydelse det vil få for de førtidspensionister og fleksjobbere, som først kan søge fra år 2013? Efter min mening kigger hun kun på sine egne idéer. Ellers ville der have været forbedringer i forhold til det fremlagte forslag. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jan. 2013 - 09:33   02. jan. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Jesper van der Schaft, Åbyhøj, førtidspensionist