Nordkorea. Jo, atomvåben og prøvesprængninger er bestemt forkasteligt. Men de, nordkoreanerne, har jo nogle grunde til at de puster sig op. Efter  våbenhvilen fra 1953 har USA i ord og handling vist, at de ønsker et regimeskifte.

Jimmy Carter er af den klare opfattelse, at regimet i nord virkelig ønsker en fredsaftale.

Militærøvelser og trusler om tilintetgørelse kan jo give grund til ængstelse. Vi har jo set, hvordan USA aktivt støtter regimeskift rundt om i verden, f.eks. Chile, Afganistan, Irak, Libyen med flere. Man kan kalde det paranoia eller sund realisme, men Nordkorea har med sin militære satsning overlevet indtil nu. 

Positive signaler om et møde i Vladivostok mellem Sydkoreas præsident MoonJae-in og præsident Putin. Det overraskende er, at Nordkorea har sendt en delegation til dette møde. Professor Chossudovsky skriver om en mulighed for en bilateral fredsaftale.

Altså en fredsaftale mellem Sydkorea og Nordkorea. Jimmy Carter er af den klare opfattelse, at regimet i nord virkelig ønsker en fredsaftale. Han har mødt nordkoreanske ledere ved tre tilfælde og støtter fredsforhandlinger istedet for trusler om krig.

Hvis Nordkorea og Sydkorea kan slutte fred, er der jo ingen grund til, at USA styrer Sydkoreas militær, og der er heller ingen grund til, at amerikanske soldater er i landet.

Hvis også FN kunne sende signaler om fredsforhandlinger istedet for trusler om boykot med videre, ville fredsprocessen få bedre hvilkår.

Fred er vejen frem. Krig skaber kun nye krige.