Både Lars Løkke Rasmussen og statsminister Helle Thorning Schmidt siger gang på gang, at lærerne ikke skal bruge så meget tid på møder, administration og deres forberedelse. Lærerne skal til at være mere tid sammen med eleverne.

Det lyder umiddelbart rigtigt. Men hvad er situationen i dag? Den er, at lærere underviser op til 25 lektioner om ugen og dertil skal lægges deres forberedelse. Selvsamme politikere siger, at lærerne skal give eleverne en kompetent og faglig høj undervisning. Det kan de kun gøre, hvis de har ordentlig tid til at forberede sig.

Regeringen og de borgerlige partier ønsker at give eleverne flere undervisningstimer, og det er bestemt en god idé. men det må ikke koste samfundet ekstra penge. De ekstra timer skal betales af lærerne ved overenskomstforhandlingerne til foråret. Jeg troede egentlig, at det det var arbejdsmarkedets parter, i dette tilfælde lærerne og Kommunernes Landsforening (KL), som forhandlede om overenskomsten, og ikke politikerne, som blandede sig i det.

I de seneste tre år er der skåret 6000 lærerstillinger væk på grund af besparelser i det offentlige med blandt andet det resultat til følge, at mange nyuddannede lærere er arbejdsløse.

Hvis politikerne vil forbedre folkeskolen, må de finde penge til det.

Og så beder politikerne så oven i købet lærerne om at betale for flere timer ved at skulle arbejde ekstra. Hvis politikerne vil forbedre folkeskolen må de finde penge til det. Det kan ikke være rigtigt, at en enkelte faggruppe skal betale for, at politikerne siger, at de mangler penge.

Hvorfor siger man ikke til gymnasielærerne, at de skal have mindre forberedelsestid til deres undervisning, eller beder andre faggrupper om at arbejde mere? Det forsøgte regeringen senest under trepartsforhandlingerne at få fagbevægelsen med på, men forhandlingerne led som bekendt skibbrud. Ingen kan nemlig forstå, hvorfor nogle skal arbejde endnu mere, når vi i for vejen har en stor arbejdsløshed.

Når politikerne slår på tromme for, at lærerne skal arbejde mere, selv om de hver dag knokler hårdt for at give deres elever en god undervisning, så er det fordi, at de ofte bærer rundt på fordomme om at lærere ikke arbejder nok og har for lange ferier. Jeg er sikker på, at vi alle gerne vil have en god folkeskole. Men det får vi ikke af , at vi udstandeligt slår lærerne i hovedet.

Det gør vi kun ved at møde dem med tillid og samarbejde. Politikerne skal lade KL og lærerne om at blive enige om overenskomstforholdene. Hvis politikerne gerne vil styrke folkeskolen, og det er der god grund til, så må de sørge for at skaffe ekstra midler til området. Det går ikke via at forringe lærernes arbejdsvilkår og forringe deres mulighed for indflydelse på deres arbejde, som KL har været ude at sige.