08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvorfor svigter Søvndal?

Hvorfor svigter Søvndal?

Tidligere talte han dunder til israelerne. Så blev han udenrigsminister, og vi så frem til en ændring af dansk udenrigspolitik. Men nu svigter han palæstinenserne. Hvorfor?

Man kan undre sig over det holdningsskift, som er sket hos SF's formand Villy Søvndal. Hvis man havde forventninger om en anden dansk udenrigspolitik med Søvndal som udenrigsminister, så er det åbenbart ikke i Israel/Palæstinakonflikten, man kommer til at opleve det.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Bombardementerne over Gaza skal ses i lyset af, at Israel vil forhindre, at Palæstina opnår observatørstatus i FN. Samtidig skal de sikre, at den højreorienterede regeringsleder Netanyahu vinder valget i Israel til januar og tilsløre de store klasseforskelle og den sociale elendighed i landet.

Det højrereligiøse Hamas affyrer raketter, fordi de vil forhindre, at den palæstinensiske enhedsorganisation PLO vinder en diplomatisk sejr i FN.

Da Israel udsatte Gaza for angreb og invasion i 2009, talte SF’s daværende formand Villy Søvndal dunder til Israel og krævede, at de skulle stoppe krigen.

Nu, hvor Villy Søvndal er Danmarks udenrigsminister og hans ord har fået større vægt, er det eneste vi kan høre fra hans mund, at Israel har ret til at forsvare sig. Hvorfor fordømmer han ikke Israels bombardementer og Hamas’ raketter?

Taberne bliver igen den civile palæstinensiske befolkning. Hvorfor svigter Villy Søvndal palæstinenserne?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. nov. 2012 - 13:00   22. nov. 2012 - 13:00

Læserbrev

af Kaj Erik Andersen, Haderslev