08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

I krig mod Rusland?

I krig mod Rusland?

Det er interessant at iagttage pressens antipati mod Rusland, som har annekteret Krim. Det må de ikke. Men Vesten må godt bombe i Syrien. Og Israel må godt slå palæstinensere ihjel.

Jeg må give Marie Krarup (og Donald Trump) ret,- selvfølgelig skal vi ikke i krig mod Rusland!

Vesten er oprørt over Putins annektering af Krim, mens vi selv smadrer Mellemøsten på baggrund af den ene fake-news/kæmpeløgn efter den anden. Israel æder sig ind på Vestbredden og dræber palæstinensere hver eneste dag, uden nogle hæver et øjenbryn. Hykleriet er gigantisk.

Ukraine blev udsat for et militærkup, og en fascistisk regering blev indsat med økonomisk og militær hjælp fra Vesten. 

Det er Rusland, der er trængt. Ukraine blev udsat for et militærkup, og en fascistisk regering blev indsat med økonomisk og militær hjælp fra Vesten. Dette styre bombarderer dagligt civilbefolkningen i Øst-ukraine. Det hører vi ikke så meget om.

Krim har tilhørt Rusland fra 1783 og befolkningen taler russisk.

Den russiske annektering foregik ganske ublodigt ved en folkeafstemning, hvor cirka 96 procent af befolkningen stemte for at vende tilbage til Rusland.

Skal vi antænde tredje verdenskrig for at hævne denne tilbageerobring fra et fascistisk regime? Og på hvis vegne?

Et kvælertag af NATO-baser omringer Rusland, hvis forsvarsbudget er cirka 10 procent af USA's / NATO's. Hvem truer hvem? Skal vi ikke give freden en chance og forsøge med forsoning, som også en dybt bekymret Mikhail Gorbatjov anbefaler?

Ovenstående læserbrev er blevet nægtet optagelse både i Politiken og Information.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2017 - 08:15   02. feb. 2017 - 08:20

Læserbrev

af Pernille Grumme. Dragør. formand for Kunstnere for Fred