06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Igen rammes udlændingene

Igen rammes udlændingene

Skal vi have forskelsbehandling på udlændingeområdet, fordi man er dansk statsborger?

Der er stort postyr i medierne, nu da aldrende udlandsdanskere vender hjem til Danmark med deres etniske ægtefæller og børn, og modtager afslag på familiesammenføring efter udlændingeloven. Disse danskere, der har været i udlandet i rigtig mange år - 20 - 30 år - vender hjem og forlanger særbehandling, fordi de er danske statsborgere.

De rejste efter at have fået en god langvarig uddannelse til udlandet med den dyre uddannelse, som det danske samfund har bekostet, og de har tilmed ikke betalt skat i Danmark. Men de forventer særbehandling. Hvad har de givet til det danske samfund? Intet.

Særbehandling i udlændingelovgivningen er lig forskelsbehandling. Forskelsbehandling af vore indvandrere og flygtninge.

Avisen Politiken skriver ligefrem, at "alle danskere bør have samme rettigheder, regeringen bør ikke gøre forskel på danskere."  

Politiken har misforstået lighedsbegrebet, der skal gælde for alle borgere i Danmark, uanset statsborgerskab.

Visse foreninger på udlændingeområdet er snæversynede, de anbefaler også forskelsbehandling. De skulle i stedet kæmpe for alle borgeres rettigheder og imod forskelsbehandling, og ikke deres egne medlemmers egoistiske ønsker.

De allerfleste af vore indvandrere og flygtninge har ikke de rettigheder. 

Forkortet af redaktionen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. maj. 2017 - 08:41   08. maj. 2017 - 10:09

Læserbrev

af Leif Randeris, kontorleder på Indvandrerrådgivningen i Aarhus