Et finanslovsforlig med Venstre og Konservative. Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg hverken svinge mig op til at spille overrasket eller forarget. Regeringen har, siden den kom til magten ført sparekniven overfor udsatte grupper i Danmark, den har angrebet arbejderklassen og gennemført historisk høje skattelettelser for erhvervslivet.

Forløbet omkring finansloven kan summeres op således: Regeringen ville ikke redde de mange tusinder, der falder ud af dagpengesystemet.

Regeringen ville ikke løse de problemer, den har skabt med kontanthjælpsreformen. Regeringen ville ikke engang skabe 8.000 jobs i den borgernære kommunale velfærd.

Regeringen ville ikke indføre kædeansvar. Regeringen ville ikke give et endeligt løfte om sociale klausuler.

Regeringen ville ikke bryde et eneste af deres blå forlig til højre i salen. Regeringen ville ikke ændre kurs.

Enhedslisten blev snydt sidste år

Alligevel forhandlede Enhedslisten videre og dette på trods af, at regeringen sidste år tog røven på Enhedslisten. Børnene så intet til de 500 millioner, som ellers skulle sikre bedre normeringer i daginstitutionerne, og dagpengemodtagere væltede ud af systemet, trods en "fuldt og dækkende løsning".

Man kan derfor undre sig over, hvordan en "rød" regering har fantasi til at forestille sig, at Enhedslisten skulle have tillid til deres løfter i år. Men i virkeligheden er det fuldstændigt ligegyldigt

Trods mine indvendinger hos mit eget parti, indgik vi forlig med en asocial og nyliberal regering,

Projektet med at trække regeringen til venstre er en illusion. Den illusion, håber jeg, er begravet også blandt vælgerne, for uanset smarte spinkampagner fra regeringen, så er det til syvende og sidst denne, der bestemmer, hvem man vil lave finanslov med, og her har Enhedslisten absolut ingen indflydelse.

Selvfølgelig kunne vi have deponeret vores 12 mandater hos Bjarne Corydon, men helt ærligt: Enhedslisten har af og til været naive i samarbejdet med regeringen, men vi har aldrig været komplette idioter, og derfor er det selvfølgelig indlysende, at der er en grænse.

Grænsen var allerede overskredet

Jeg synes allerede den var overskredet, da regeringen sked på dagpengemodtagerne sidste år, men trods mine indvendinger hos mit eget parti, indgik vi altså forlig med en asocial og nyliberal regering.

I år er læren for alle forhåbentlig klar. Vi lever i et klassesamfund og forbedringer kommer kun igennem klassekamp. I den kamp har denne regering altid stået på den forkerte side. Derfor er mit håb, at vi i kølvandet på, at regeringen klart bekender kulør, kan tage konsekvensen.

Vil vi forbedringer, kræver det en aktiv og kæmpende arbejderklasse og venstrefløj. Den skal opbygges, og det håber jeg, flere vil tage del i. Så hermed opfordres arbejdere, studerende og arbejdsløse, kort sagt den klasse, som regeringen nægter at repræsentere, til at organisere sig som socialister. Det er mere aktuelt og nødvendigt end nogensinde!