15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Informations begrænsede udsyn

Informations begrænsede udsyn

Folk, der er modstandere af krig og klima-ødelæggelse, og som forstår sammenhængen med kapitalisme og imperialisme, har svært ved at komme til orde i Information.

USA, NATO og deres mellemøst-allierede bærer ansvaret for flygtningekatastrofen i Syrien og nabolandene og den logisk følgende flygtninge-strøm til Europa. Her syrisk-kurdiske børn i en flygtningelejr i Sanliurfa-provinsen.
FOTO: AFP PHOTO / BULENT KILIC / Scanpix
1 af 1

Undertegnede, der deltager i debatten på Information.dk, er igen gået over stregen. Og debatredaktør Espen Fyhrie har igen slettet mine indlæg om Syrien og Ukraine, og har nu helt frataget mig min grundlovssikrede ret til at ytre mig. 

Det blev for meget for ham, da jeg den 21. oktober i hovedtrækkene gentog mit indlæg om, at Assad ifølge FN har ret til at bekæmpe væbnede oprørere. Det ville enhver regering gøre. 

Når Information udøver politisk censur, kan man have en mistanke om, at det er amerikanske "demokrati"- fonde, som bidrager til  Informations økonomi.

Assad har tilmed har strakt sig langt for at imødekomme USA´s  og NATO´s krav om politisk pluralisme med mere. Så USA, NATO og deres mellemøst-allierede bærer ansvaret for flygtningekatastrofen i Syrien og nabolandene og den logisk følgende flygtninge-strøm til Europa. Det er en konsekvens af, at man vedvarende pumper jihadister ind i Syrien og ind i det, de kalder "den syriske borgerkrig".

Markant censur

Når Information gentagne gange fjerner mine og andres indlæg på debat-tråden, kunne man fristes til spørge hvorfor, når man nu ellers overholder god debatskik.

Folk, der er modstandere af krig og klima-ødelæggelse, og forstår, hvorledes dette hænger snævert sammen med privatkapitalisme og imperialistisk logik, har således som jeg oplevet at få  krænket eller disciplineret deres grundlovssikrede ytringsret - altså endda i Information, som mange intellektuelle har en illusion om, er den åbne og progressive debatkulturs sidste skanse.

Når man læser information.dk, er det påfaldende, at så mange kritiske USA- og NATO-debattører er holdt med at kommentere Syrien og Ukraine. Er de pludselig holdt op med at debattere? Eller er de blevet luget ud?

Skal læserne disciplineres?

Meningen med at luge ud i for kritiske indlæg er naturligvis at disciplinere debatlystne læsere til at nivellere deres debatindlæg og altså afholde sig fra at nærme sig en forståelse af de essentielle sammenhænge.

Det er ligeledes påfaldende, at mange kritiske debattører er holdt op med at ytre sig om Syrien og Ukraine.

Når det privatejede Information udøver politisk censur, hver gang man nærmer sig substansen i et udenrigspolitisk eller endda miljø- og klimapolitisk brændpunkt, kan man have en begrundet mistanke om, at der blandt "Informations Venner" befinder sig pengestærke amerikanske "demokrati"- fonde, som bidrager til  Informations økonomi. Og som logisk modydelse kræver, at læserne ikke får mistanke om sådanne potentielle sammenhænge og logikker.

Man kan finde dokumentation for, at USA (og EU) brugte milliarder på at forberede, organisere og mobilisere "revolutionerne" i  Østeuropa i slutningen af 1980´erne og fortsat støtter såkaldte  NGO`er som Human Rights Watch, Amnesty International, GreenPeace`s aktioner mod Rusland, Pussy Riot, "Tulipan-revolutioner" i Østeuropa,  opstandene i Kijev og så videre.

Påvirkning fra USA og EU?

Og for ikke så længe siden var det kort fremme i 12-nyhederne på DR1, at USA støtter (strategiske) universiteter i Europa. Altså forskningsinstitutter og forskere, der bliver håndplukket til at promovere USA- og EU-imperialismens interesser i for eksempel Syrien  og Ukraine.

Og ligeledes i strategisk og opinionsdannende medier i Danmark som  DR1 og DR2. Som enhver jo kan høre, er det altid og USA´s og EU´s positioner og argumenter, der fremføres -endda i disse "seriøse" public service medier.

Det bestyrker igen den mistanke, at DR - med dets skrantende  økonomi - modtager midler fra amerikanske "demokrati"-fonde. En  skandale uden sidestykke. Og som utvivlsomt har stået på siden den russiske revolution og gennem den kolde krig.

Men ligesom med Informations økonomi er dette naturligvis tophemmeligt og svært at dokumentere.

Så mistanken er altså, at selv offentligt finansierede og opinionsdannende medie-platforme som DR1 og  DR2 samt "progressive elite-opinionsdannende " medier som Information i stigende grad tages i anvendelse af pengestærke, amerikanske og europæiske "demokrati"- fonde med tråde til den amerikanske regering og EU - med henblik på ensidigt at påvirke, kontrollere og disciplinere opinionens politiske bevidsthed.

Så der til sidst ikke er nogen, der aktivt kæmper mod fortsatte krige og  klimaødelæggelse.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2014 - 09:53   05. nov. 2014 - 10:00

Læserbrev

af Per Dørup Jensen, Aalborg