96 procent af landets børn skal i 2015 modtage almindelig undervisning i folkeskolen. Så klart er målet med inklusionen, der betyder, at omkring 10.000 sårbare unge skal fjernes fra specialskolerne og sluses ind i den almindelige folkeskole.

En usædvanlig dårlig idé, som vi efterhånden er mange, der har udtrykt stærk bekymring for.

Senest har en undersøgelse fra DR og Lærerforeningen da også vist, at over halvdelen af lærerne synes, at det går dårligt med inklusionen af specialbørnene i folkeskolen. Ja, hos mig ringer alarmklokkerne tydeligt og har gjort det længe.

Men trænger ikke igennem til vores politikere, der er mere optagede af spareplaner fremfor at hjælpe dem, der har allermest brug for det - nemlig vores udsatte unge.

Rådvilde forældre

Mange af specialskolebørnene har ofte adfærdsforstyrrende sygdomme som ADHD og autisme, og derfor kan man ikke uden videre indsætte dem i en normal folkeskole. De forstår ikke normerne og det sociale sammenspil med andre børn og bliver derfor lette mobbeofre med angst som en tro følgesvend.

Det hører jeg desværre ofte som specialskoleleder, når jeg bliver kontaktet af rådvilde forældre, der ikke kan få den fornødne hjælp til deres barn.

Og lærerne er slet ikke rustet til at håndtere børn med diagnoser som ADHD og autisme. Børnene kræver behandling og en særlig pædagogisk tilgang, og man kan ikke forvente, at folkeskolelærere skal kunne behandle specialbørnene - noget, der typisk kræver en fireårig uddannelse at blive i stand til.

Du kan sagtens give en lærer et fjorten dages kursus, så han ved hvad ADHD er, men det gør ham jo ikke til behandler. Og i sidste ende går det ud over børnene, der uden den rette hjælp kan få depressioner og i værste fald blive psykotiske.

Drop det usmagelige fokus på de svageste i samfundet, når der skal spares. 

Jeg forstår, at man nogle gange må spare penge. Men i stedet bør vi måske stoppe den økonomiske skævvridning, der er mellem landets kloge unge og landets udsatte unge. Samfundet poster jo gladelig millioner af kroner i kloge unge, så de kan få et langt skoleliv og en akademisk uddannelse på trods af, at mange akademikere ender som arbejdsløse.

Det er bestemt ikke, fordi jeg vil klandre akademikerne, jeg beder bare om en smule perspektiv. Har svage børn ikke ligeså meget krav på at få godt liv som alle andre? Giv dog børnene den hjælp, de har brug for - og drop det usmagelige fokus på de svageste i samfundet, når der skal spares.