Jeg har med stor interesse læst artiklen om Istedgade og historien om 4. maj-demonstrationerne. Jeg har nogle tilføjelser. Jeg var medlem af DKP’s distriktsledelse på Vesterbro op gennem 50'erne og 60'erne.

Undervejs sluttede de røde faner i gaden op bag demonstrationen, som altid var ganske omfattende når man nåede Enghaveparken.

Siden befrielsen har det været en tradition, at der blev lagt blomster alle de steder i Istedgade, hvor der var faldet danskere under krigen. Til at begynde med var det nok især pårørende, men efterhånden blev traditionen overtaget af de kommunistiske kvinder. De udviklede så den gode tradition med at sætte et grankors sammen med blomsterne.

Dagen op til 4.maj havde man travlt. Mændene blev sendt i skoven efter gran, så kvinderne havde noget at arbejde med.

Jeg tror det var omkring 1955, vi i distriktsledelsen besluttede, at man også skulle stille en kammerat med en rød fane ved kors og blomster. Der blev så uddelt løbesedler.

Det kan godt passe, at det var i 1960 vi begyndte med demonstrationerne. Det foregik på den måde, at nogle ganske få, med distriktsfanen og frihedsfanen begyndte at gå gennem gaden fra hovedbanegården. Undervejs sluttede de røde faner i gaden op bag demonstrationen, som altid var ganske omfattende når man nåede Enghaveparken.

Her blev faklerne kastet på sand og blev efterhånden til et bål. Vi havde også den tradition, at der altid skulle være en taler, som havde spillet en rolle i modstandskampen. Uden at jeg kan huske rækkefølgen kan jeg dog oplyse, at både Svend Wagner (general Johansen), Svend Nielsen, Ragnhild Andersen, Carl Madsen, Børge Houmann (Nielsen), Alfred Jensen med flere har været taler.

Vi havde som regel tre talere, heriblandt en fra DKU, og ofte vores lokale folketingskandidat Ingmar Wagner. Der har ved særlige lejligheder også været en taler, som ikke var organiseret kommunist. Jeg husker at Bente Hansen en gang var blandt talerne

I den tid jeg var på Vesterbro, det vil sige til 1977-78 var det DKP, som stod for arrangementet og det var altid med stor tilslutning fra beboerne i gaden, der fulgte opfordringen til at sætte lys i vinduerne.

Jeg glæder mig naturligvis over, at den gode tradition stadig holdes i hævd.