I 1980'erne så den nye fredsbevægelse Nej til Atomvåben faren i, at de militaristiske kræfter på begge sider med deres økonomiske og ideologiske egeninteresser opbyggede uforsonlige trussels- og fjendebilleder af hinanden til indoktrinering af deres egne befolkninger til at acceptere den accelererende atomkaprustning.

Dette måtte stoppes og dertil var det vigtigt at skaffe så vidt muligt sandfærdige og verificerbare informationer og kvalificerede og nuancerede analyser om begge atomsupermagters handlinger og politikken bag den. Herunder også at kunne se den som betinget af modpartens handlinger. 

Nej til Atomvåben udviklede en folkenes afspænding fra neden-strategi med direkte kontakt mellem de modstående atomsupermagters militæralliancers civile samfund.

Jørgen Dragsdahls jounalistik byggede på kilder fra både regering og opposition i begge atomsupermagterne.

Hensigten var at bygge bro og lære hinanden at kende som gidseltagne mennesker med den samme frygt og med ønsker om at leve i fred og skabe tillid, for herigennem at nedbryde de gensidige falske fjendebilleder, som var grundlaget for militaristiske politikeres spillen hasard med menneskehedens overlevelse med fingre på atomvåbenaftrækkeren. 

Og her gjorde Informations journalist Jørgen Dragsdahl en uvurderlig pionerindsats, med sin grundigt researchede, nuancerede, upartiske,
uafhængige og uforfærdede journalistik, der byggede på kilder fra både regering og opposition i begge atomsupermagterne.

Faktisk burde Jørgen Dragsdahl, hædres med Nobels fredspris for sin indsats for, at vi i 1980erne undgik den ultimative atombombekrig. Og det var blandt andet ved, at Danmark i den periode gennem sin ansvarsbevidste fodnotepolitik modstod presset fra NATO-militaristerne. Og som Knud Vilby for nylig skrev i Ulandsnyt, var det med til at øge Danmarks renomme som en nation, der aktivt arbejdede for en fredelig og retfærdig verden.

Arne Hansen var aktiv i Nej til Atomvåben i 1980erne