I Arbejderen den 4.januar hævder Charlotte Søndergren, fjernvarme-planchef i HOFOR, at Andreas Petersen fra Verdens Skove er på vildspor med sin kritik af HOFOR's planer for kommunens CO2-neutralitet via skovbaseret fjernvarme.
Til forskel fra tropiske skove er en væsentlig del af biomassen i vores skove trygt begravet under jorden.
Planen skulle blive stadig mere grøn "baseret på affald og bæredygtige biobrændsler". Hun fremfører som generel påstand: "Når skovene er gamle, er de gode CO2-lagre, men de optager ikke meget ny CO2". Og går dernæst i detaljerne: "Vi brænder kun resterne...Vi sikrer at dette 'resttræ, der alternativt ville formulde i skovbunden og her frigive CO2, erstatter den forurenende kul". Ud med kullene er hovedsigtet, omend ikke ud fra en sammenligning af arbejdsmiljøet i henholdsvis minerne og i de levende skove. Hun mener, kullene forurener med CO2, mens træ-afbrænding ikke gør det.
På det punkt må man give Verdens Skove ret, når de påpeger at det mere vandholdige, "friske" træ per frembragt energi-enhed forurener mindst lige så meget som kullene. Også kullene har i sin tid i de fossile planters vækst optaget den CO2, som deres forbrænding frisætter.
Men fortid er fortid. Som blandt andet påpeget af klimarådet og de miljø-økonomiske vismænd, må skovbiomassens CO2-regnskab strække sig over en mere eller mindre lang, usikker fremtid.
HOFOR og de politiske kræfter, der kører planchefens linje, indgår et dristigt væddemål. De går ud fra en præmis om, at fremtidens skove på trods af den igangværende globale opvarmning alligevel kan realisere en netto-binding af CO2, der skal til for at kunne udligne den nuværende massive CO2-gæld fra fortsat træfyring. Og dette samtidigt med "produktivt skovbrug".
I sin fortælling om rest-træets frigivelse af CO2 gennem formuldning glemmer Søndergren, at skovbunden kan oplagre masser af kulstof i jorden – netop i form af de biologisk vigtige muldlag. Til forskel fra tropiske skove er en væsentlig del af biomassen i vores skove trygt begravet under jorden, hvis altså biomassens delvise nedbrydning til kulstof ikke forstyrres for meget.
Til Københavnernes behov for varmt vand: Hvorfor ikke genbruge undergrundens varme vand med geotermi-anlæg? Så kunne vi slippe for overbuds-politikken fra det skov-industrielle kompleks, der har underlagt sig Københavns og andre storbyers klimaplaner med halve sandheder om CO2-neutralitet. Brændselsfri teknologi er at foretrække både ud fra klima- og sundhedshensyn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278