Der synes at herske en overenskomst mellem polikerne bag reformen og den danske journaliststand, om at folkeskolen ikke skal fylde noget i valgkampen.
Hvorfor spilde tiden med at tale om folkeskolen og dens aktuelle tilstand?
Efter at politikerne for to år siden søsatte folkeskolereformen, er det gået godt fremad med folkeskolen, mener de selv. Der er visse begyndervanskeligheder, men det går den rigtige vej, og de synes tydeligvis ikke, at der er noget behov for at trække den mere ind i valgkampen.
En spritny undersøgelse, foretaget af Scharling Research blandt godt 1000 lærere, kan måske forklare hvorfor. Her kan man se, hvor fremragende det går:
- Ikke mindre end 7 procent tror, at reformen vil gøre eleverne dygtigere
- Hele 2 procent oplever, at det går fremad med inklusionen
- Kun 58 procent oplever inklusionselever, der ingen støtte får overhovedet
- Svimlende procent oplever en bedre kontakt til hjemmene
- Godt 3 procent har lavere sygefravær
- Omkring 0 procent oplever mindre stress
- Tilfredse 15 procent oplever et godt samarbejde mellem skolen og kommunen
- Glade 7 procent er tilfredse med den måde, arbejdstidsreglerne og reformen
- påvirker skolen på
- Lykkelige 3 procent mener, at arbejdstidsreglerne understøtter deres arbejde
- Afslappede 15 procent når alle deres arbejdsopgaver
- Ikke mindre end 13 procent har ikke skåret ned på elevernes skriftlige afleveringer
- Jublende 7 procent mener, at der tages tilstrækkeligt hensyn til deres arbejdsvilkår
- Blot 82 procent er dårligere forberedt til undervisningen
- Hele 10 procent forbereder sig mere effektivt
- Ikke mindre end 13 procent mener, at reformen fungerer godt
Så hvorfor spilde tiden med at tale om folkeskolen og dens aktuelle tilstand? Næ, lad os tale om noget andet og vigtigere, tv-dueller, underbukser, salafister og så'n. Enhver kan jo se, at det går strygende.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278