Jeg vil gerne tage ind på Christiansborg og lade min mening komme til udtryk. Jeg vil hellere end gerne demonstrere højlydt, finde på kraftige slagord og male bannere, så den røde maling driver.
Men ligegyldigt, om jeg råber højere, end nogen nogensinde har råbt før, ligegyldigt om mine slagord er så hårdtslående, at de vil ramme som en svidende lussing, ligegyldigt om mine bannere er så røde, at de vil dryppe af maling som af blod på Christiansborgs gange, så vil det intet betyde.
En klog mand har engang stillet spørgsmålstegn ved, om de fleste er de bedste, eller bare de fleste.
Jeg er kun én. En klog mand har engang stillet spørgsmålstegn ved, om de fleste er de bedste, eller bare de fleste. I dette tilfælde er politikerne i regeringen hverken de fleste eller - efter min mening - de bedste.
Så i stedet for at ønske, at alting blev det samme som før lockouten, skulle vi hellere sørge for, at det bliver helt anderledes. Lockouten og hele den nuværende politiske situation beviser, at et ægte demokratisk samfund, er noget man til stadighed skal kæmpe for.
Derfor må vi ud og kæmpe for alt hvad vi har kært. Lad os i samlet flok drage til Christiansborg!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278