Jeg er træt af dig. Engang var jeg stolt af at være dansker. Danmark var et frit land, et demokratisk land, et foregangsland.

Børnene, som skulle være din fremtid, bliver spærret inde i underbemandede institutioner og skoler i op til ti timer i døgnet. Nedprioriteret, glemt og overset.

Vi kunne så meget og havde så mange muligheder.... Fremtiden var lys. På kun ti år har du ødelagt det. Du har smadret vores velfærd, vores demokrati og vores forspring. Du har taget min frihed og min fremtid og gjort mig til din slave.

Vi er ikke længere sammen. Du er imod mig. Syge og ledige mennesker bliver behandlet som dyr og tvunget ud i slavearbejde; retsløse og rettighedsløse.

Du siger, at du ikke længere har råd til at holde os i live. Det har du. Din konto bugner af penge. Du har så mange penge, at du har råd til at smide mad væk for flere milliarder om året. Du har råd til at forgylde de særligt udvalgte med flere penge, end de kan nå at bruge.

Du har råd til milliardinvesteringer i krigsmateriel. Du er så rig, at du ikke længere kan skelne imellem nødvendighed og prioritering.

Mange ældre bliver også behandlet som dyr. De får lov at ligge i deres eget lort og råbe "hallo" ud i mørket. De må spise mad, der ikke er en hund værdig. Generationen, der skabte det samfund, du så arrogant har smidt væk, bliver glemt, gemt og udsultet.

Børnene, som skulle være din fremtid, bliver spærret inde i underbemandede institutioner og skoler i op til ti timer i døgnet. Nedprioriteret, glemt og overset.

Hospitalspatienter bliver smidt ud, inden de er raske, eller helt nægtet adgang til behandling. Læger og sygeplejersker må ligesom lærere og pædagoger løbe maraton for at nå rundt til alle. Omsorg er afskaffet. Flere hundredetusinde af dine borgere er ramt af depression, angst eller stress. Mismodet og mørket breder sig.

Døv blind og stum

Kære Danmark. Det er ikke i orden. Det er ikke i orden. Danmark, du magter ikke længere din opgave. Du har mistet fodfæstet. Du har mistet retningssansen. Du er døv, blind og stum.

Du ser ikke længere dine borgere og medmennesker, du ser kun dig selv og din almægtige gud, kapitalen. Du er blevet middelmådig. Eller værre endnu: Du er blevet en undermåler; en taber, der er til salg for højst bydende.

Jeg foragter dig. Det er på tide at rette op, Danmark. At finde tilbage til det, du engang var. At få skuden på ret køl, så vi ikke sejler ind i orkanen. Hvis passagererne går ned, går du også ned. Du kan ikke sejle uden os. Vi vil ikke finde os i det.

Du har taget min magt, og jeg vil have den tilbage. Lav det om nu. Ikke om fem år eller ti år eller i næste århundrede, når vi er døde og borte, og vores oldebørn er gjort til slaver. Nu, Danmark.
Det er både et krav og en ordre.

Og en advarsel.