I DR’s debatprogram, P1 Debat den 16. december foregik der en diskussion med titlen "Skal vi knuse eller kramme Putin"?
Diskussionsdeltagerne var blandt andet DF’eren Marie Krarup, venstremanden Michael Aastrup Jensen, Samuel Rachlin og ruslandskenderen Jens Jørgen Nielsen.
Her er det udelukkende NATO, der har retten på sin side og Rusland er per definition bare den agressive part.
Jeg har efterhånden gennem en tid har hørt på Michael Aastrup Jensens (MAJ) dybt uansvarlige udgydelser omkring vort lands forhold til Rusland.
Hans "bidrag" omkring Danmark/Nato’s politik i forhold til Rusland er som at høre en klon af den uforbederlige superkoldkrigsperson også fra Venstre: Uffe Elleman Jensen.
Ensidig debat
Når jeg hører MAJ’s uhyggelige udgydelser, tænker jeg på, om han har gjort bare et lille forsøg på at sætte sig ind i hvad der kan være bevæggrundene til den politik, Rusland fører i forhold til Vesten/Nato.
Men hvad der efterhånden står helt klart er, at MAJ slet ikke forsøger at se sagen fra Ruslands side. Evnen og viljen til dette mangler totalt. MAJ er en meget farlig mand i dansk politik.
At det objektivt forholder sig således, at det er USA (imperialismen) i pagt med Nato og støttet af EU siden cirka 1991/1992, begyndte på at føre en yderst agressiv udenrigspolitik i forhold til Rusland, med militær omringning af dette store land og opstilling af et yderst agressivt såkaldt offensivt missil-"forsvar", nægter MAJ at indse.
Her er det udelukkende NATO, der har retten på sin side og Rusland er per definition bare den agressive part. Er manden mon direkte ubegavet eller er det viljen, der mangler? Det er ikke sådan lige til at finde ud af. Der er sikkert tale om en kombination af begge dele!
Specielt Marie Krarup måtte gang på gang forklare MAJ, hvordan tingene hang sammen, men han fortsatte blot sin agressive demagogi.
Heller ikke den yderst vidende Jens Jørgen Nielsens indlæg gjorde nogen forskel. Koldkrigeren Samuel Rachlin førte sit sædvanlige had frem i forhold til Rusland og var således på linje med MAJ. Heller ikke der var der andet end den sædvanlige hadefulde demagogi.
Kold krig mod Rusland
Mon den danske befolknings sikkerhed i forhold til en måske kommende atomkrig mellem Nato og Rusland overhovedet interesserer disse personer? Om en sådan udgang overhovedet er noget de har skænket en tanke? Det virker, som om de er totalt ligeglade med et sådant Armageddon-scenario!
På præcis samme måde som Uffe Elleman Jensen optrådte som udenrigsminister i 1970'erne og 80’erne, da det borgerlige Danmark blindt fulgte præsident Reagans vanvittige oprustningspolitik, blandt andet ved også at NATO-opstille atomare krydser- og Pershing-2-missiler i en række natolande i Vesteuropa. Styrer det amerikanske højreslogan "Better dead than red" stadig disse uansvarlige koldkrigspersoner? Forstå det hvem som kan.
Sådanne personer burde af hensyn til befolkningens ret til sikkerhed for krig og overlevelse omgående fjernes fra den offentlige sfære.
Er det så udemokratisk? Overhovedet ikke. Befolkningen har ret til og krav på at nægte krigsgale krigsophidsere taleret. De har historisk set gjort sig skyldig i umådelige ulykker - i øvrigt helt på linje med fascismen/imperialismen, som ifølge de seneste tal fra forskerne kom til at koste russerne op mod 37 millioner menneskeliv.
Forkortet af redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







