I et indlæg om EU-medlemsskabets konsekvenser for den faglige kamp, kritiserer Villy Frølund med rette, de direktiver der forhindrer fagbevægelsen i at forsvare sine løn og arbejdsvilkår.

Jeg forstår ikke helt hans forundring over markedsgørelsen af arbejdskraften. Det burde ikke komme som nogen overraskelse for en veteran i den kommunistiske bevægelse.

Villy Frølund afslutter sit indlæg med følgende opfordring:

"Man kan fjerne EU’s værste gifttænder ved at præcisere, at bestemmelserne i forfatningstraktatens formålsparagraf kun gælder for varer produceret til markedet. EU kan fortsat stå for udbygning af det europæiske fællesskab til et moderne demokrati og vort velfærdssystem, som det moderne velfærdssamfunds adelsmærke."

Det må vække undren i EU-modstandernes rækker, at vi nu skal forsøge at forvandle EU til et moderne demokrati og et velfærdssamfund. Den udvikling, der foregår i Grækenland, Italien, Spanien og Portugal viser jo ganske tydeligt, at EU er uforeneligt med denne målsætning.

Vi skal af alle kræfter mobilisere imod EU-politikken og sørge for at det slår igennem på partiernes optræden i Folketinget.