10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampen om markeder og profit

Kampen om markeder og profit

At skaffe sig nye markeder og mest mulig profit er en grundlov for kapitalismen. Og det er direkte forbundet med krig.

Borgerkrigen hærger på femte år med millioner af flygtninge til følge. Billedet her fra Deraa i Syrien.
FOTO: REUTERS/Alaa Al-Faqir/Scanpix
1 af 1

Dagligt kommer der nyheder fra internationale bureauer om nedskæringer i de store multinationale koncerner, titusinder af ansatte fyres med kort varsel. Samtidig kommer der besked om faldende råvarepriser, som truer hele industrigrenes eksistens.

Jagten på nye markeder

I denne forbindelse er det værd at minde om et telegram fra starten af forrige århundrede, der omhandler bankernes rolle for USA's indtræden i Første Verdenskrig. Den amerikanske ambassadør i London sendte et telegram til præsident Wilson med følgende ordlyd: "Jeg er sikker på, at trykket af den forestående krise vil overstige Morgan Banks ydeevne, som finansagent for den engelske og franske regering. Det er ikke usandsynligt, at krigserklæringen til Tyskland er den eneste udvej til bevarelse af vor nuværende førende stilling i handelsverdenen og til undgåelse af panik". (Arbejderbladet den 16. december 1934)

I jagten på nye markeder og profit kender kapitalen ingen hæmninger, det gælder om at tilfredsstille aktionærernes forventninger

Dette telegram blev afsendt den femte marts 1917. En måned senere anmodede præsident Wilson kongressen om bemyndigelse til at erklære Tyskland krig. 

Vi oplever i dag det samme pres fra førende banker i USA og Europa. De har brug for at finde afsætning for deres overskudskapital, og derfor søger EU en konfrontationskurs i Ukraine, hvor de bruger fascistiske kamptropper til at nå deres mål. I jagten på nye markeder og profit kender kapitalen ingen hæmninger, det gælder om at tilfredsstille aktionærernes forventninger for enhver pris. 

Krig skaber flygtninge

Det samme mønster kan vi se i Syrien, hvor borgerkrigen hærger på femte år med millioner af flygtninge til følge. Flygtningene fører til fremmedhad og racisme i mange lande i verden, med krav om nedskæringer i de pauvre ydelser som flygtningene får, og den sociale standard for alle.

Arbejderbevægelsen var fra sin grundlæggelse en fredsbevægelse. Det fremgår af de dokumenter som blev vedtaget på mødet i London, hvor Første Internationale blev stiftet i september 1864. Marx siger efter den stiftende kongres blandt andet: "Hvis arbejderklassens broderlige forening og samvirke er forudsætningen for arbejderklassens befrielse, hvorledes kan den så nå dette store mål, så længe en udenrigspolitik, der forfølger forbryderiske planer, hidser nationale fordomme op mod hinanden og i røveriske krige bortødsler folkets blod og rigdomme?"  

Vi har brug for at styrke arbejderbevægelsens internationalisme for at imødegå racisme og krigspolitik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2016 - 09:30   15. jan. 2016 - 09:40

Læserbrev

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg