Beskæftigelsesministeren satser på med de politiske partier at indgå et nyt arbejdsmiljøforlig omkring 1. marts. En evaluering i 2017 af det nuværende forlig viste en forværring på cirka 20 procent for to ud af tre indsatsområder.

Politikerne kan kun lave et forlig, der kan give en illusion om et bedre arbejdsmiljø.

I det nye forlig skal det kemiske arbejdsmiljø også indgå i modsætning til i det nuværende. Kemiske stoffer har langtids- og akutte virkninger som kræft, ændring af arveanlæg, fosterskader, hjerneskader, allergi og hormonforstyrrende effekter.

Akutte virkninger kan forebygges med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, men det gælder ikke for langtidsvirkningerne.

Derfor skal disse kemiske stoffer fjernes fra arbejdsmiljøet, hvilket sker ved at erstatte dem med mindre farlige kemiske stoffer og processer. Hovedproblemet er at få dette  realiseret i fuld udstrækning inden for en overskuelig tid, hvorfor et forbud er nødvendigt.

Kræftfremkaldende stoffer

Da der foreligger mest viden om kræftfremkaldende stoffer, som også ofte har nogle af de andre langtidsvirkninger, kan forbud og erstatning af kræftfremkaldende stoffer sikre et bedre kemisk arbejdsmiljø: Forbudet skal gælde alle kræftfremkaldende kemiske stoffer, herunder også mistænkte, som er på FN’s sundhedsorganisation WHO’s lister, idet forsigtighedsprincipppet lægges til grund.

Når WHO’s lister er valgt, er det, fordi de er de mest seriøse, og for at undgå et forløb som det med Roundup i EU.

De eksisterende erstatningsmuligheder skal efter forbud straks tages i anvendelse, så bagkantsvirksomhederne kommer med.

Der gennemføres erstatningsprojekter for de processer, hvor kræftfremkaldende stoffer anvendes.

Kun erstatningsmulighederne må anvendes, så andre farlige muligheder ikke tages i brug.

Ny ingeniøruddannelse

Der etableres en sikkerhedsingeniøruddannelse som i Sverige svarende til arbejdsmedicinuddannelsen, så der er kvalificerede personer til at gennemføre projekterne. 

Bedriftssundhedstjenesten (BST) genetableres, så resultaterne kan realiseres professionelt på virksomhederne.

Der oprettes et forskningscenter med procesteknisk viden for erstatning af farlige kemiske stoffer. Erstatning kan også være med til at fjerne kræftfremkaldende stoffer fra det øvrige miljø, så der finder en samlet forebyggelse sted.

Kan det realiseres?

Fagbevægelsen fik intet ud af at inddrage arbejdsmiljøet i trepartsforhandlingerne. På baggrund af evalueringen i 2017 blev der nedsat ekspertgrupper, som kun må komme med udgiftsneutrale forslag. Samtidig har regeringen en fond til et bedre arbejdsmiljø på 1,25 milliarder kroner, som den ikke vil anvende til formålet.

Beskæftigelsesministre som Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen vil ikke engang forbyde kræftfremkaldende stoffer, der i mange år har været forbudt i nabolande, og hvor der foreligger mindre farlige muligheder. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der 1600 tilfælde årligt af arbejdsbetinget kræft i Danmark.

Under Fogh-regeringen blev BST nedlagt af blå blok, Socialdemokratiet og de Radikale, hvor her er samlet de politiske garanter for et dårligt arbejdsmiljø. Det er det største tilbageskridt, også fordi BST arbejdede med erstatning af farlige stoffer.

Arbejdstilsynet og forskning bliver løbende udsat for besparelser. Arbejdsgiverne/Arbejdstilsynet sikrede i et projekt i 1980-erne, at datablade for kemiske stoffer ikke fik en kvalitet, så de kunne bruges til erstatning.

Morten Skov Christiansen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation har kritiseret politikerne for kun at holde skåltaler om arbejdsmiljøet: "et sikkert og sundt arbejdsmiljø". Ved at have fulgt udviklingen på arbejdsmiljøområdet siden 1970-erne, må jeg konstatere, at det ligger uden for politikernes indflydelsessfære.

Det er reelt arbejdsgivernes domæne. Og derfor kan politikerne fra de regeringsbærende partier kun lave et forlig, der kan give en illusion om et bedre arbejdsmiljø, også for det kemiske.

Den eneste større forbedring i det kemiske arbejdsmiljø er omkring organiske opløsningsmidler og hjerneskader. Den blev hovedsaglig gennemført af græsrodsbevægelser.