Der har på Fanø været uenighed om kommunen kan sende en højtuddannet person i seniorjob i en ufaglært stilling.
Der er ikke noget galt med ufaglærte jobs, men reglerne er meget klare.
Det er i strid med reglerne, at Fanø kommune sætter denne borger til at lave ufaglært arbejde i det første og eneste seniorjob, der er etableret i kommunen.
Derfor er der kun et svar til Fanø kommune: Om igen !
Kommunen skal inddrage seniorjobberens interesse, uddannelse og erfaring i indsatsen for at finde et passende job.
Det er både hensigtsmæssigt, fornuftigt og ifølge reglerne:
-
En uddannet borger vil gøre mest gavn på de områder, hvor borgerens evner og interesse ligger
-
At sætte højt uddannede til at lave ufaglært arbejde vil forstærke gøgeungeeffekten, og presse flere ufaglærte længere væk fra arbejdsmarkedet, da de jo ikke har mulighed for at tage faglært eller akademisk arbejde
-
Arbejdstilfredsheden for seniorjobberen vil være størst, når uddannelse, evner og interesser passer bedst muligt med jobbet.
Vi har i forlængelse af sagen fra Fanø rejst spørgsmålet for beskæftigelsesministeren - og har netop fået svar fra hende. Heraf fremgår klart, at kommunerne skal tage de nævnte hensyn.
Mette Frederiksens svar:
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. august 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 377 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 377:
”Er det i overensstemmelse med loven om seniorjob og vejledningen om seniorjob, hvis en kommune vælger alene at skabe seniorjob inden for områder med de laveste overenskomstmæssige lønninger?”
Endeligt svar:
Kommunen har pligt til at ansætte personer, hvis dagpengeret er udløbet tidligst fem år før efterlønsalderen, i et seniorjob.
Det fremgår af lov om seniorjob og vejledningen hertil, at personens bopælskommune kan etablere seniorjob inden for hele kommunens ansættelsesområde.
Det er kommunen, der fastsætter arbejdsområdet og det konkrete indhold af seniorjobbet. Det skal ske på baggrund af samtale med den ledige, og der skal ved fastlæggelsen heraf tages udgangspunkt i personens forudsætninger og interesser.
Personen har ikke noget krav på ansættelse inden for bestemte områder, men kommunerne bør bl.a. lægge vægt på personens kvalifikationer, herunder uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund samt interesser.
Kommunens afgørelse om seniorjobbets indhold og omfang kan påklages til beskæftigelsesankenævnet efter lovens § 12.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278