Vi vil gerne minde om en værdifuld 75 år gammel lektie i den danske arbejderbefolknings og vort lands historie... - Vi synes, det er hårdt tiltrængt i disse tider, hvor både regeringen og et massivt flertal af dette lands parlamentarikere ufortrødent og med selvsikker arrogance praktiserer deres såkaldt "nødvendige politik",

• for eksempel med hensyn til militær oprustning for mange milliarder og samtidig stadig stærkere nedbrydning af vores kollektive velfærd,
• for eksempel med hensyn til udsalg af vores fælles undergrunds ressourcer og vores nationale selvstændighed - samt deltagelse i morderiske krigseventyr i fremmede lande...
• for eksempel også med hensyn til førhen utænkelig forkælelse af de få (i form af blandt andet store skattelettelser og gyldne håndtryk) side om side med fattiggørelse og ydmygelse af stadig flere almindelige mennesker... 

Og nu i disse dage – for at det ikke skal være løgn – hvor de selvsamme sammensvorne politikere forbereder et generalangreb på alle de offentligt ansattes strejkekasser og deres sammenhold... - Et stormløb mod deres forsvar for vores fælles velfærd og for anstændige løn- og arbejdsvilkår for denne velfærds hårdt pressede front-arbejdere...

En 9. april har aldrig skræmt – og vil aldrig skræmme – de danske politikere bare tilnærmelsesvis lige så meget som en 29. august!

I disse dystre tider synes vi, det er værd at minde om, at for 75 år siden – i marts 1943 – lod den nazi-tyske besættelsesmagt datidens samarbejdende danske politikere afholde et Rigsdagsvalg for at vise både den danske befolkning og omverdenen, hvor godt det gik med vort land og vort demokrati...
(Når bare alle landets politikere samarbejdede med hinanden om at samarbejde med besættelsesmagten – datidens grusomste, krigsførende og massemyrdende, imperialistiske stormagt.

Ved dette historiske valg blev valgdeltagelsen enorm – og opbakningen til samarbejdspolitikerne massiv. (Og de havde da også ladet det skinne igennem, at valget skulle være en fin demonstration af vort nationale og demokratiske sammenhold.
Hvorefter de solede sig skamløst i valgresultatet som den danske befolknings utvetydige opbakning til samarbejdspolitikken med Nazi-Tyskland.

Men mindre end et halvt senere - den 29. august 1943 var alle disse politikere og deres samarbejdsregering fyret på gråt papir af den selvsamme befolkning - anført af arbejderne, som gik i folkestrejke i alle større byer i provinsen.

Vi vil gerne opfordre til, at vi allesammen husker og deler og spreder denne tankevækkende og opmuntrende historiske lektie i disse dystre tider.

Efterkrigstidens samarbejdspolitikere udviklede kort tid efter befrielsen i maj 1945 et motto – for at få os kuppet ind i NATO – og det lød: 'Aldrig mere en 9. april.
Men en 9. april har aldrig skræmt – og vil aldrig skræmme – de danske politikere bare tilnærmelsesvis lige så meget som en 29. august!