Rolf Czeskleba-Dupont skælder i Arbejderen den 7. juli i år ud over, at afbrænding af biomasse regnes for ikke at give noget bidrag til atmosfærens indhold af CO2. Hvis vi taler om nyproduceret biomasse, som  vel må kaldes et landbrugsprodukt, så vil det i bedste fald betyde, at der er opsamlet et kvantum solenergi og samtidig udtrukket et kvantum CO2 fra atmosfæren.

Jeg er sikker på, at der er skovbrugseksperter i Danmark, der ville kunne få et sådant skovrejsningsprojekt til at blive vellykket.

Når man så brænder denne biomasse af, så burde der blive udledt nøjagtig den samme mængde CO2 til atmosfæren, som der er blevet udtrukket. Nettoresultatet burde være nul.

Problemet er, at der er et overskud af CO2 i atmosfæren. Det er derfor nødvendigt, at der bliver udtrukket mere kulstof fra atmosfæren end der bliver sendt tilbage til atmosfæren som CO2. Hvordan gør man dét?

En af delløsningerne kunne være at omlægge de dårligste landbrugsarealer til skov. Der er store strækninger i det vestlige Jylland, som formentlig ville egne sig glimrende til formålet.

Man kan sagtens udnytte træet, når der engang er blevet tilstrækkelig meget af det. Hvis man erstatter brugen af plastik med træ, hvad man til en række formål godt kan, så vil kulstoffet i dette træ fortsat være deponeret, og man sparer på de fossile brændstoffer, som vi helst ikke må bruge af.

Hvis man konsekvent erstatter det høstede træ med nye træer, så vil dette klimamæssigt blive en gevinst.

Jeg vil gætte på, at disse vestjyske landbrugsarealer forbruger mere kunstgødning end landbrugsarealer andre steder i Danmark. Fremstilling af kunstgødning bruger store mængder energi.

Det er muligt, at man vil være nødt til at foretage én eller anden form for gødskning af den unge opgroende skov. Jeg forestiller mig, at dette bør kunne ske med menneskelig afføring og urin, da denne skov jo ikke skal bruges som menneskeføde.

Jeg er sikker på, at der er skovbrugseksperter i Danmark, der ville kunne få et sådant skovrejsningsprojekt til at blive vellykket. Og de ved meget mere om skovbrug, end jeg nogen sinde har vidst. Det mest interessante spørgsmål er: Hvorfor er det ikke allerede blevet sat i værk?

Økonomer og politikere

Det er fagøkonomerne og konsensuspolitikerne i skønt fællesskab, der har bragt os der ud, hvor vi er nu. Fagøkonomernes falske billede af økonomien er en del af problemet. Konsensuspolitikernes naive tro på liberalismens påstand om, at hvis alle virksomheder bare hver især gør dét, der giver dem størst profit, så vil alt ende godt, er en anden del af problemet.

Hvorfor arbejder fagøkonomerne med et falsk billede af økonomien? Jeg kan ikke give det fuldstændige svar på denne gåde, men jeg kan dog komme med en del af forklaringen.

Et realistisk billede af økonomien ville synliggøre en række skjulte værdistrømme. Vi ville altså få øje på en række ekspropriationsforhold, som blandt andre den liberalistiske ideologi har været med til at sløre: virksomhedernes arbejdsmiljø, det lokale ydre miljø og det globale klima. Klimaet vil formentlig ende med at slå os alle ihjel.

Det er nødvendigt, at der stilles en række neutralitetskrav til produktionen  –  til enhver produktion: arbejdernes helbred må ikke forringes som en konsekvens af produktionen; det lokale miljø må ikke forringes som en konsekvens af produktionen; klimaet må ikke forandres som en konsekvens af produktionen. Dette er, hvad man ofte lidt vagt omtaler som bæredygtig eller ansvarlig produktion.

Bæredygtighed

Disse krav er alle økonomiske krav. Hvis ét eller flere af disse krav ikke opfyldes, så udgør disse skader en del af produktionsomkostningerne. Og helt på linie med den klassiske kapitalistiske udbytning, så er der reelt tale om en ekspropriation.

Firmaregnskaberne er umeddelsomme. De forklarer ikke, hvorfra virksomhedens overskud kommer. De leverer ikke en oversigt over kombinationen af klassisk kapitalistisk udbytning, manglende eliminering af arbejdsmiljøproblemer, manglende eliminering af negative påvirkninger på det lokale ydre miljø og manglende kompensation for udledning af CO2 i atmosfæren.

Jeg har forstået, at nogle økonomer forsøger at finde ud af, hvilken pris på et ton CO2, der ville være økonomisk ansvarlig. Dette besvær bør de spare sig. Kravet er ikke, at den uansvarlige virksomhed skal erlægge et beløb for hver tons CO2; kravet er, at virksomheden for hvert udledt ton CO2 skal deponere en mængde kulstof svarende til kulstoffet i den udledte CO2. Det er helt ligegyldigt om virksomheden selv vil ønske at opkøbe jord og plante skov, eller om den vil betale en anden virksomhed for at opkøbe jord og plante skov. Bare det bliver gjort.