Hen over sommerferien bragte Arbejderen først et indlæg af Socialdemokraten Niels E.Bjerrum "København og CO2-regnskabet" (23.juni). Så min replik den 7.juli "Lad os få et alternativt CO2-regnskab". Og endelig den 17.august en replik til mit indlæg af Terkild Marker fra en klimaarbejdsgruppe under DKP i Region Hovedstaden med titlen "Klimapolitisk ansvarlighed".

Det sidste indlæg undlader desværre at forholde sig til Københavns Kommunes plan om CO2-neutralitet, som siden sin fremsættelse i 2009 er blevet verdensberømt. Se bare, hvor stolt Enhedslistens miljøborgmester, Morten Kabell, er for planen i den aktuelle og ellers prisværdige film "I morgen" om omstillingen til bæredygtige livs- og produktionsformer.

Hvordan mon Københavns CO2-regnskab kommer til at se ud, hvis de reelle tal for CO2-udslip fra kraftværkerne under eller efter omstillingen til skovbiomasse er medtaget?

Planen lider "kun" under den skønhedsfejl, at en stor del af den nødvendige formindskelse af udslippene af CO2 regnes med at komme fra, at kraftværkerne fortrænger både kul og gas til fordel for afbrænding af skovbaseret biomasse. Hvilket kun kan regnes som den store reduktion af CO2, fordi staterne i Kyoto-processen indgik det dogmatiske kompromis på forhånd at sætte udslippene fra afbrænding af al biomasse lige nul. Selvom skovenes fremtid i global målestok er aldeles usikker.

Danmarks Statistik har nu i efteråret 2015, som jeg tidligere påpegede, udgivet en rapport om udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi i perioden 1990 til 2013. Her opgøres CO2-udslippene dels som vi kender det med al biomasse sat lig nul emission; dels med kendte tal for, hvor meget CO2 der udledes fra skorstene på anlæg, der afbrænder biomasse (det er mere per energienhed end fra fossile brændsler).

Der pyntes på tallene

Dette alternative regnskab viser for hele landet, at CO2-reduktionen per 2013 ikke var minus 21 procent, men kun knap minus 5 procent. 

Hvordan mon Københavns CO2-regnskab kommer til at se ud, hvis de reelle tal for CO2-udslip fra kraftværkerne under eller efter omstillingen til skovbiomasse er medtaget?

Markers bidrag stiller overordnet spørgsmålet: Bidrager afbrænding af biomasse til atmosfærens indhold af CO2? Marker svarer indledningsvis selv med at se på 'nyproduceret biomasse' - et landbrugsprodukt som halm. Det kender vi i skikkelse af halmfyring på nogle kraftværker.

Det er klimapolitisk ikke problemet, fordi her har landmanden og kommunen styr på væksten hen over et år. Derimod opstår problemet med de store mængder ekstra skov-biomasse i form af forarbejdede træer (træpiller og træflis), der skal erstatte vældige mængder af fossile brændsler.

Godt med det sidste, men det kan ikke hellige sløseriet med ikke at se på den reelle proces: (a) først frigøres mange års CO2 på afbrændings-tidspunktet (tænk på årringene i de træstammer, der bliver smådelt); og (b) genoptages over en tidsperiode CO2 fra atmosfæren i biosfæren.

Forureningen tilsløres

Det store spørgsmål er bare: Hvor lang tid tager det sidste? Projektmagerne for eksempel DONG burde fremlægge for offentligheden, fra hvilke skove og lodder biomassen stammer, hvor store huller dette efterlader i skovenes CO2-optag, og hvordan og hvor meget, der genplantes.

Netto-effekten af optag og frigivelse af CO2 bør beskrives over tid, i stedet for på forhånd at kortslutte ligningen til et nul-tal. - Det er for tidligt at uddele CO2-kvoter for kun at have fortrængt fossilt brændsel. Uden at se på alternativets forurening.

Også klimarådet efterlyste sidste år en opgørelse over det, rådet kalder for omstillingsprojekternes "gen-akkumuleringstid" for ny plantevækst.

I øvrigt kom der allerede i 2011 svar fra tænketanken Concito på Markers spørgsmål, hvor Concito spurgte: "Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2?"

Denne rapport er en af kilderne til Danmarks Statistiks alternative beregninger og viser deres berettigelse. Det sker mod bedre vidende, når Danmark, København og andre byer hvidvasker røgen fra deres kraft- og varmeværker på papiret i stedet for at finde renere teknologier frem. Ikke et sted uden for København, men på byens arealer.