Danfoss og andre erhvervsmastodonter truer med at flytte produktionen udenlands, hvis de ikke får bedre vilkår, selv om de har store overskud på bundlinjen.
For mig er de klynkere, og deres skræmmekampagne har vi hørt før. Truslerne var de samme, hvis de ikke fik de et ja ved euro-afstemningen i 2000. Befolkningen hoppede ikke på denne galej, og siden dengang er selskabsskatten raslet ned, topskatten er lempet, og reallønnen er i frit fald.
Uden dygtige medarbejdere havde virksomhedsejerne slet ikke kunnet grundlægge deres succesfulde virksomheder.
Staten undergraver oven i købet den hjemlige produktion. Virksomhederne får nemlig tilskud til at starte produktion op i udlandet. Danfoss har fået statsstøtte til produktion i blandt andet Mexico, Kina og Brasilien.
Vi skal vel ikke have tilstande som i Tyskland, hvor fuldtidsbeskæftigede indenfor visse brancher ikke kan tjene til dagen og vejen? Det er ikke vejen frem, for derved mindskes lønarbejdernes købekraft.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278